Vi søger bydreng/bypige under 18 år

Vi søger en bydreng eller bypige under 18 år (dog skal du være fyldt 15 år) til vores kontor i Kolding.

Arbejdsopgaverne er:

  • Tømme/fylde opvaskemaskine
  • Tømme papirkurve
  • Smide tomme papkasser i affaldscontainer
  • Fylde papir på kopimaskine
  • Rydde op i mødelokaler og køkken
  • Indkøb af ost, smør, marmelade m.v.
  • Tjekke om vi mangler kontorartikler + bestille dette (scannes til receptionen)
  • Pakke post + gå på posthuset
  • Mindre kontoropgaver efter behov

Arbejdstiden vil være ca. 12 timer om måneden – det må gerne være 2 dage om ugen i ca. 1½ time i kontorets åbningstid. Vi er fleksible i forhold til hvilke to dage i ugen, det bliver.

Vi bor Kolding Åpark 8A, 4. sal th.

Du kan maile din ansøgning mrk. ”Bydreng/bypige” til [email protected].

Ansøgningsfristen er den 14. september 2020.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om jobbet eller vores virksomhed, kan du kontakte Nina Brilli på telefon 7610 0088. Enhver henvendelse behandles naturligvis fortroligt.

Penta Advokater A/S

Penta Advokaters historie kan dateres tilbage til 1905. Vi er ca. 80 medarbejdere, hvilket gør os til en af region Syddanmarks største advokatvirksomheder. Vores advokater og jurister er specialiserede i et eller få fagspecialer, som dækker de tre overordnede områder: Erhverv, Brancher og Privat. På denne måde sikrer vi, at de besidder en unik viden inden for de pågældende fagområder. Vi har kontorer i Grindsted, Esbjerg, Kolding, Ribe og Vejen – men vi rådgiver kunder i hele Danmark.

Medarbejdere

84

Kontorer

5

Etableret

1905