Penta Advokater Vejen

Torvegade 16
6600 Vejen
Telefon: 76 10 00 88

Få professionel juridisk rådgivning i Vejen

Hos Penta Advokater er vi mere end 85 medarbejdere, hvoraf cirka en tredjedel er advokater med speciale inden for hvert deres fagområde. Det betyder, at du fra første samtale er i trygge hænder – og vi kan hjælpe dig gennem hele processen, uanset om din sag er enkel eller kompleks. Vi sørger for, at du ikke møder ubehagelige overraskelser undervejs, og at dine interesser altid varetages på et højt fagligt niveau.

Kontakt os for en uforpligtende samtale, og hør hvordan vi kan hjælpe dig med at sikre det bedste resultat.

Dit lokale advokatfirma i Vejen

Hos Penta Advokater bliver din sag håndteret af en advokat i Vejen med dyb ekspertise og stor erfaring inden for netop det område, du har brug for hjælp til. Vores klienter er derfor garanteret rådgivning fra en specialist – ikke en generalist. Det gælder uanset om du som erhvervsdrivende har behov for hjælp til f.eks. entrepriseret eller kontraktudarbejdelse, eller om du som privatperson søger rådgivning inden for familieret, boligkøb eller erstatningssager.

Specialiseret rådgivning til virksomheder

Hos Penta Advokater i Vejen tilbyder vi specialiseret rådgivning til virksomheder. Vores team af juridiske rådgivere har kompetencer inden for en række af de discipliner, der kan blive afgørende for din virksomhed – uanset om du står over for en konkret udfordring eller blot har brug for løbende sparring., Vi har mange sager bag os, hvilket sikrer at firmaet altid er i trygge hænder, når juridiske spørgsmål opstår. Vi rådgiver blandt andet inden for:

  • Udarbejdelse af kontrakter – Vi sikrer, at alle juridiske aspekter håndteres korrekt og beskytter virksomhedens interesser, så du undgår tvister og uklarheder med samarbejdspartnere, leverandører eller kunder.
  • Risikovurdering – Vi gennemgår de juridiske risici i din virksomhed og giver dig et klart billede af, hvor du er eksponeret, så du kan træffe de bedste beslutninger for din virksomhed.
  • Virksomhedsoverdragelse – Skal du købe, sælge eller fusionere en virksomhed, guider vi dig gennem processen og varetager dine rettigheder fra forhandling til endelig aftale.
  • Erhvervsejendomme – Vi yder bistand ved køb , salg og leje af erhvervsejendomme og sikrer, at alle juridiske aspekter af handlen er i orden.
  • Inkasso Har du udeforstående fordringer, hjælper vi med at inddrive dem effektivt og korrekt inden for lovgivningens rammer.
  • Konkurser/rekonstruktion – Befinder din virksomhed sig i en økonomisk vanskelig situation, rådgiver vi om mulighederne for rekonstruktion – eller håndterer konkursbehandlingen professionelt og struktureret.

Få et samlet overblik over, hvilke juridiske fagområder vi kan rådgive dig om inden for erhverv her.

Vi kan desuden tilbyde udvidet rådgivning inden for en række brancher, som vi har været tilknyttet i en lang årrække, og derigennem har opnået særlige kompetencer og et tungt erfaringsgrundlag inden for.

Rådgivning til private fra din lokale advokat i Vejen

Hos Penta Advokater forstår vi, at juridiske udfordringer som privatperson ofte opstår i situationer, der er forbundet med store beslutninger og stærke følelser – hvad enten det handler om fremtiden for familien, et boligkøb eller tabet af en nær person. Vores juridiske rådgivere er her for at give dig den tryghed og professionalisme, du har brug for, når det betyder mest. Med en lokal advokat i Vejen kan du få advokathjælp til blandt andet:

  • Køb af fast ejendom – Vi hjælper dig trygt gennem bolighandler ved at gennemgå købsaftale, sikre dine rettigheder og håndtere alle relevante juridiske aspekter af handlen, så du kan flytte ind uden bekymringer.
  • Udarbejdelse af testamenter – Vi hjælper dig med at sikre, at dine ønsker for arv og fordeling respekteres, og at arvingerne ikke efterlades med unødige tvister eller uafklarede spørgsmål.
  • Bodeling ved skilsmisse – En skilsmisse er både juridisk og menneskeligt kompleks. Vi varetager dine interesser i bodelingen med respekt for de følelser, der er på spil, og sikrer en fair og korrekt fordeling for familien.
  • Dødsbobehandling – Når et dødsbo skal behandles, er der mange praktiske og juridiske hensyn at tage. Vi håndterer dødsboer professionelt og skånsomt, hvilket sikrer, at arvingerne slipper for unødig byrde i en svær tid.
  • Personskadeerstatning – Er du kommet til skade, hjælper vi dig med at dokumentere dit krav og opnå den erstatning, du har ret til – uanset om skaden er sket i trafikken, på arbejdspladsen eller andetsteds.

Få et samlet overblik over, hvilke juridiske fagområder vi kan rådgive dig inden for som privatperson her.

Parkeringsmuligheder nær Penta Advokater i Vejen

Penta Advokaters kontor i Vejen ligger placeret midt i byen. Der er gratis parkeringsmuligheder flere steder i bymidten tæt ved advokatkontoret.

Hvis du kommer med toget, ligger banegården lige på den anden side af vejen og kun få minutters gang fra kontoret.

Kontakt Penta Advokater i Vejen

Vores advokatkontor i Vejen har følgende åbningstider:

  • Mandag-torsdag: Kl. 8:00-16:00
  • Fredag: Kl. 8:00-15:00

I samme tidsrum er der åbent for telefonisk henvendelse på telefon: 76 10 00 88.

Du kan også kontakte os via mail på mail@penta.dk.

Ud over kontoret i Vejen har vi også advokatkontorer i Kolding, Ribe, Esbjerg, Grindsted, Varde og Herning.

Specialer

Brancher