Landsretten har netop fastslået, at privatpersoner i hestehandler stadig anses som forbrugere i Voldgiftlovens forstand. Selvom handel med levende heste ikke længere anses som forbrugerkøb, betyder det ikke, at alle forbrugerrettigheder er bortfaldet.
Lovgivningen
Pr. 1. januar 2022 trådte købelovens § 4a, stk. 8 i kraft, hvorefter køb af levende heste ikke længere blev anset som forbrugerkøb. Det betyder, at selvom den ene part er privatperson og den anden part er erhvervsdrivende, så vil privatpersonen ikke længere være beskyttet af forbrugerrettighederne i købeloven. Det gælder blandt andet formodningsreglen som betyder, at sælgeren i de første 6 måneder efter handlen har bevisbyrden for, at en eventuel mangel ikke var til stede på købstidspunktet.
Grundlaget for at undtage hestehandler fra reglerne om forbrugerkøb er blandt andet, at det ikke er hensigtsmæssigt at have en formodningsregel, når der er tale om handel med levende heste, fordi en hest i høj grad bliver påvirket af det miljø, den træning og behandling, som hesten får hos køberen, efter salget. Desuden er der blevet lagt vægt på, at styrkeforholdet mellem sælger og køber typisk er anderledes ved hestehandler, da en erhvervsdrivendes forretning i hestebranchen ofte er i en mindre skala, end i andre brancher.
Vestre Landsrets dom
Vestre Landsret afsagde den 16. februar 2024 dom i en sag, hvor der i købskontrakten var anført, at enhver tvist der udsprang af kontrakten, skulle afgøres ved hestevoldgiften hos SEGES, efter de almindelige regler om voldgift for heste.
Køber i sagen var en privatperson, mens sælger var erhvervsdrivende. Efter voldgiftslovens § 7, stk. 2, er voldgiftsaftaler indgået før en tvist er opstået ikke bindende for forbrugere. Sælger mente, at eftersom hestehandler ikke længere var omfattet af reglerne om forbrugerkøb, så kunne det gyldigt aftales, at tvister i forbindelse med handlen kunne afgøres ved voldgift.
Spørgsmålet var herefter, om køberen kunne anses for værende forbruger i forhold til voldgiftsloven, selvom selve hestehandlen ikke var omfattet af reglerne om forbrugerkøb i købeloven.
Landsretten fandt, købelovens § 4a, stk. 8 ikke skulle fortolkes på en måde, så den også regulerer anvendelsesområdet for voldgiftslovens § 7, stk. 2.
Køberen blev derfor anset for værende forbruger i voldgiftslovens forstand, og var derfor ikke bundet af aftalen om, at en tvist skulle løses ved hestevoldgiften hos SEGES. Landsretten hjemviste derfor sagen til byretten.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål til dommen, en købskontrakt eller ønsker yderligere information om handel med heste og dine rettigheder i forbindelse hermed, så tøv ikke med at kontakte en af vores dygtige advokater, med speciale i hestesager.
