Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig ved medarbejders corona-karantæne

Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig ved medarbejders corona-karantæne?

Antallet af smittede og karantæneramte på grund af corona-virus stiger støt i Danmark. Det efterlader tvivl om, hvordan arbejdsgiver skal forholde sig ved medarbejderes eventuelle corona-karantæne. Få svaret her.

Flere og flere arbejdspladser fraråder medarbejdere at rejse til højrisiko-områder, og Sundhedsstyrelsen anbefaler ligeledes, at man opholder sig i hjemmekarantæne i 14 dage, hvis man efter d. 2. marts er hjemvendt fra et af disse områder.

Vi vil i denne artikel give et overblik over, hvordan arbejdsgiver skal forholde sig i nogle af de typiske tilfælde, der relaterer sig til corona-smitte/karantæne.

Corona-smittet

Hvis en medarbejder er smittet med corona-virus, og derfor ikke kommer på arbejde, er der tale om en helt almindelig sygemelding, og medarbejderen er derfor berettiget til løn, i det omfang medarbejderen under almindelige omstændigheder er berettiget til løn under sygdom.

Karantæne beordret af arbejdsgiver

Nogle arbejdspladser har beordret medarbejdere, som har opholdt sig i et højrisiko-område, i hjemme-karantæne.

Arbejdsgiver har ledelsesretten og instruktionsbeføjelsen, og er derfor berettiget til at bede medarbejderen om at blive hjemme. Dette udløser dog almindelig løn til medarbejderen.

Karantæne beordret af sundhedsmyndighederne

Det er tvivlsomt, hvorvidt karantæne beordret af læge eller sundhedsmyndigheder vil anses som sygdom eller som en force majeure situation. Under begge omstændigheder vil det formentlig føre til, at medarbejderen er berettiget til løn i perioden, da varetagelse af arbejdet ikke er forhindret af medarbejderen selv, men af sundhedsfagligt personale. Derfor er det formentlig også nærmest at betragte som reel sygdom, som kan dokumenteres ved en lægeerklæring.

Arbejdsgiver skal dog være opmærksom på, at der kun opnås refusion af sygedagpenge i det omfang, medarbejderen rent faktisk er syg. I relation til dette gælder karantæne ikke som sygdom.

Medarbejder tager til et højrisiko-område

På nuværende tidspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ikke foretager unødige rejser til en række lande og højrisiko-områder.

En arbejdsgiver kan ikke give instrukser i forhold til, hvad medarbejderne foretager sig i deres ferie, men hvis en medarbejder, trods Sundhedsstyrelsens anbefalinger, tager til et af disse steder og på baggrund heraf ender i karantæne, vil det være en konkret vurdering, om medarbejderen har misligholdt sit ansættelsesforhold ved at udsætte sig for den risiko, der er forbundet med at besøge et af disse steder og dermed påføre arbejdsgiver et tab, hvis medarbejderen bliver smittet eller ender i karantæne.

Hvis det vurderes, at medarbejderen har misligholdt sit ansættelsesforhold, kan det få betydning for medarbejderens ansættelse. Hvilken betydning beror på de konkrete omstændigheder, men idet arbejdsgiver ikke kan give medarbejderen instrukser på, hvad medarbejderen kan foretage sig i sin fritid, vil det formentlig ikke være en væsentlig misligholdelse, som kan føre til bortvisning. Men i det tilfælde at medarbejderen trods instrukser fra arbejdsgiver og instrukser fra Sundhedsstyrelsen og Udenrigsministeriet tager til udlandet og deraf bliver ramt at karantæne, vil medarbejderen næppe være berettiget til løn under karantænen.

Vil du vide mere?