Nye barselsregler

Nye barsels- og orlovsregler træder i kraft 2. august 2022

Som led i implementeringen af EU’s orlovsdirektiv har Folketinget vedtaget en ny barselsaftale, som sikrer 11 ugers barsel til begge forældre. Læs her hvad de nye regler betyder for jer.

Den 2. august 2022 træder de nye ændringer i de danske barsels- og orlovsregler i kraft. EU-direktivet, som skal fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, gør op med de nuværende danske regler i barselsloven, hvor forældre hidtil har haft ret til samlet 52 ugers betalt orlov.

Ifølge de nuværende barselsregler er fire af de 52 uger graviditetsorlov, som er forbeholdt moderen og afholdes før fødslen. De resterende 48 uger er fordelt over forskellige orlovsperioder, hvor moderen har ret til 14 uger, hvoraf hun har pligt til at tage to af ugerne. Dertil kommer to ugers orlov til den anden forælder samt 32 ugers forældreorlov til den ene eller anden forælder.

Hvem har ret til hvad efter de nye regler?

Ændringen angår de 48 uger, som i den nye barselslov er fordelt ligeligt mellem moderen og den anden forælder.

Af de 24 uger, som hver forælder har, er 11 uger øremærket, hvilket betyder, at de ikke kan overføres til den anden forælder. To af de 11 uger skal holdes i forbindelse med fødslen, og de resterende 9 uger skal afholdes, inden barnet fylder et år.

De i alt 22 uger, som hver forælder har ret til at tage, kan ikke overdrages til den anden forælder og går tabt, hvis orloven ikke holdes. Tilbage er der så 26 uger, som ikke er øremærket, og som kan fordeles imellem de to forældre, som familien selv ønsker det.

Hvem gælder den øremærkede barsel for?

De øremærkede barselsuger gælder kun for lønmodtagere. Selvstændige, ledige og studerende kan vælge at overdrage de 22 uger til den anden forælder.

I familier, hvor der kun er én forælder, gælder den gamle ordning, således at man har ret til 46 uger efter fødslen. Fra de 52 uger er her fraregnet fire ugers barselsorlov og den anden forælders to uger i forbindelse med fødslen, som ikke er relevant ved enlige. Dette gælder uanset, om man er lønmodtager, selvstændig, ledig eller studerende.

Økonomi og barsel

Retten til løn under barsel afhænger af, hvilket ansættelsesforhold man har, kontrakten og overenskomsten.

Hvis man er offentligt ansat, er ens løn afhængig af, om man er ansat i staten, hos kommunen eller i regionerne. De tre arbejdspladser har dog tilfældes, at man som forælder kan afholde barsel i op til 15 uger med fuld løn.

Hvis man er privat ansat, er ens løn reguleret af funktionærloven, eventuelt en privat overenskomst og ens individuelle ansættelseskontrakt.

Dagpenge under barsel

Hvis man ikke har ret til løn under barsel på grund af sit ansættelsesforhold, kan man få udbetalt barselsdagpenge, hvis man har optjent retten til at modtage barselsdagpenge.

Det forudsætter, at man, inden orloven, har været ansat på den første dag i orloven eller dagen før, og har arbejdet mindst 160 timer inden for de seneste fire hele måneder og mindst 40 timer om måneden i mindst tre af de fire måneder.

Hvis man er ledig og modtager arbejdsløshedsdagpenge, har man også ret til barselsdagpenge, når man er på orlov.

Det præcise beløb, man kan modtage, afhænger af, om man er lønmodtager, ledig, selvstændig eller studerende samt timeantal og timeløn. Man kan dog højest modtage 4.465 kroner om ugen før skat (2022), uanset hvilken kategori man tilhører.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til den nye barselsaftale eller søger rådgivning, er du velkommen til at kontakte os for yderligere drøftelse.

Vil du vide mere?

Regler i forbindelse med sygdom i ferien

Sygdom og ferie – regler og rettigheder

Hvis din medarbejder bliver syg, inden ferien begynder, er medarbejderen ikke forpligtiget til at holde sin ferie. Men hvilke regler gælder, hvis din medarbejder bliver syg under ferien? Dét samt begrebet erstatningsferie kan du blive klogere på her.