Penta Advokater fusionerer med Hjerrild & Bisgaard

Penta Advokater A/S fusionerer pr. 1. januar 2018 med advokatvirksomheden Hjerrild & Bisgaard A/S, med Penta Advokater som det fortsættende selskab. Det tidligere Hjerrild & Bisgaard vil herefter ændre navn til Penta Advokater.

Med fusionen udbygger Penta Advokater sin position som en af de største advokatvirksomheder i regionen og får tilført faglige kompetencer, der understøtter advokatvirksomhedens fokus på specialisering og vækst.

Fortsat fokus på specialisering

– Vores jurister er specialiserede i et eller få fagspecialer, hvorved vi sikrer, at de besidder en unik viden inden for de pågældende fagområder. Med fusionen får vi tilført nogle solide, faglige kompetencer, som understøtter vores fokus på specialisering, hvilket er til gavn for vores kunder, siger administrerende direktør for Penta Advokater A/S, Benny B. Laursen, og tilføjer

– Efter fusionen vil vi være cirka 80 medarbejdere og vores position som en af de største advokatvirksomheder i regionen Syd- og Sønderjylland styrkes dermed. Størrelsen af virksomheden og udbuddet af specialer er vigtige faktorer, når det gælder om løbende at kunne tiltrække kunder samt højtuddannet og specialiseret arbejdskraft, så det glæder mig, at fusionen også på denne måde styrker forretningen.

De to tidligere indehavere af Hjerrild & Bisgaard, Chresten Haugaard og Allan Sørensen, indtræder efter fusionen som partnere i Penta Advokater A/S.

Fakta om fusionen:

  • Penta Advokaters fusion med Hjerrild & Bisgaard sker med virkning fra 1. januar 2018.
  • Efter fusionen vil navnet være Penta Advokater A/S.
  • Penta Advokater vil have kontorer i byerne Bramming, Esbjerg, Grindsted, Kolding, Ribe og Vejen.
  • De to tidligere indehavere af Hjerrild & Bisgaard, Allan Sørensen og Chresten Haugaard, indtræder efter fusionen som partnere i Penta Advokater A/S.
  • Penta Advokater vil have cirka 80 medarbejdere.

Vil du vide mere?