Penta Advokaters specialister inden for ansættelsesret har netop fået fuldt medhold i en sag ved Vestre Landsret om uberettiget bortvisning af en medarbejder.
Bortvist for at have tilegnet sig midler fra kassen
Sagen omhandlede en medarbejder tillagt funktionærvilkår, som arbejdede som butiks- og kontorassistent. Medarbejderen havde i flere tilfælde, hvor kunder havde glemt deres betalingskort, modtaget betaling fra kunder i form af MobilePay indbetalinger til hendes private konto, som hun så efterfølgende havde afregnet med kassen.
Arbejdsgiver bortviste senere medarbejderen med den begrundelse, at medarbejderen uberettiget havde tilegnet sig midler fra kassen, og medarbejderen blev i den forbindelse politianmeldt.
Efter at have efterforsket sagen opgav politiet sigtelsen mod medarbejderen som følge af utilstrækkelige beviser.
Byretten og Landsretten fandt, at medarbejderen var blevet uberettiget bortvist
Både Byretten og Vestre Landsret fandt det bevist under sagen, at arbejdsgiver var bevidst om, at metoden blev anvendt ved særlige lejligheder, lige som det blev lagt til grund, at medarbejderen ikke havde fået advarsler eller irettesættelser, som vedrørte denne fremgangsmåde og adfærd.
Desuden fandt hverken Byretten eller Landsretten det bevist, at medarbejderen havde unddraget arbejdsgiver noget beløb.
På denne baggrund fandt Retten i begge instanser, at medarbejderen var blevet uberettiget bortvist, og at medarbejderen ikke sagligt kunne være blevet afskediget, hvorfor medarbejderen blev tilkendt en erstatning svarende til lønnen i opsigelsesperioden samt en godtgørelse for usaglig afskedigelse svarende til 3 måneders løn.
Afgørelsen er en bekræftelse af den foreliggende praksis på området på to afgørende punkter:
- Der påhviler arbejdsgiver en særlig tung bevisbyrde i sager, hvor virksomheden gør gældende, at medarbejderen har tilegnet sig midler fra virksomheden, og hvor politianmeldelse ikke har ført til en domfældelse af vedkommende
- Arbejdsgiver har altid en forpligtelse til at irettesætte adfærd, som arbejdsgiver ikke ønsker, når der er tale om forhold, som kan omfattes af arbejdsgivers ledelsesret
