Det har tidligere været almindeligt, at længstlevende ægtefælle sad i uskiftet bo, når førstafdøde ægtefælle gik bort. Men er det fortsat den bedste løsning?
Hvad betyder uskiftet bo?
Når en person går bort, skal boet gøres op. Det vil sige, at alle værdierne skal gøres op, og at arven skal fordeles.
Hvis man som længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, betyder det, som navnet antyder, at længstlevende undlader at skifte boet og dermed udskyder fordelingen af arven.
Hvem kan sidde i uskiftet bo?
Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan sidde i uskiftet bo. Det er bl.a. en forudsætning, at man er gift, og at der er formuefællesskab i ægteskabet.
– Det betyder, at hvis man i et ægteskab har oprettet en ægtepagt om fuldstændigt særeje, kan længstlevende ikke sidde i uskiftet bo, siger advokat Chresten Haugaard og fortsætter
– Hvis man er samlevende, er der ikke noget formuefællesskab, da dette først opstår ved ægteskabs indgåelse, og man har derfor ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo.
Hvis førstafdøde har særbørn, kræver det samtykke fra dem, for, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Det skyldes, at eventuelle særbørn er berettiget til arven fra deres mor/far, som er gået bort.
– Hvis længstlevende sidder i uskiftet bo, betyder det, at skiftet udskydes og at særbarnet dermed må vente med at modtage sin arv, til længstlevende går bort, eller til længstlevende vælger at skifte boet på et senere tidspunkt, forklarer Chresten Haugaard.
Konsekvenser ved at sidde i uskiftet bo
Der har længe været en opfattelse af, at det er bedst at sidde i uskiftet bo, da det er den løsning, som den ældre generation ofte har valgt. Der er dog en række konsekvenser ved at sidde i uskiftet bo, som de færreste kender til, og som man bør overveje, inden man beslutter sig for, om der skal skiftes ved førstafdødes død eller ej.
Hvis man vælger at sidde i uskiftet bo, indebærer det, at længstlevende får en rådighedsbegrænsning. Førstafdødes børn (som eventuelt også kan være længstlevendes egne børn) har ret til at komme med indsigelser, hvis længstlevende efter deres opfattelse misbruger boet.
– Vores oplevelse er, at det for mange kan være ubehageligt, at børnene på den måde kan have indflydelse på, hvordan man som længstlevende forvalter sin formue, siger Chresten Haugaard.
Derudover succederer længstlevende i førstafdødes skattemæssige stilling. Det betyder rent praktisk, at såfremt førstafdøde har anskaffet sig aktier til en værdi af 1,5 mio. kr., og længstlevende efter 5 år ønsker at sælge aktierne, som nu har en værdi af 3 mio. kr., vil længstlevende blive beskattet af gevinsten på 1.5 mio. kr. Tilsvarende vil gøre sig gældende ved f.eks. avancen på en udlejningsejendom.
– Til sammenligning forholder det sig sådan, at hvis dødsboet efter førstafdøde skiftes allerede ved førstafdødes død, og der sælges aktier i denne forbindelse, vil dødsboet kun blive beskattet af fortjenesten, hvis dødsboet er skattepligtigt, siger Chresten Haugaard og tilføjer
– Boet er skattepligtigt, hvis boets nettoformue på skæringsdagen eller boets aktiver på skæringsdagen overstiger 3.070.100 kr. (2022-tal).
Bør man lave testamente?
Hvis den ene part i et ægteskab dør uden at have oprettet testamente og længstlevende ønsker at skifte boet, vil formuefællesskabet først skulle deles med halvdelen til hver ægtefælle.
Arven efter førstafdøde vil således udgøre førstafdødes halvdel af formuefællesskabet, som herefter vil blive fordelt med halvdelen til længstlevende og halvdelen til førstafdødes livsarvinger, det vil sige børn, børnebørn m.v..
Ud af ægtefællernes samlede formue vil længstlevende dermed skulle af med ¼ til førstafdødes livsarvinger til deling, mens længstlevende selv beholder ¾.
– Ved at oprette et testamente, der bestemmer, at længstlevende skal arve mest muligt, kan længstlevende nøjes med at skulle betale 1/16 af det samlede bo til førstafdødes livsarvinger til deling, hvilket stiller længstlevende helt anderledes – og væsentlig bedre – f.eks. i forhold til muligheden for at blive i boende i huset, afslutter advokat Chresten Haugaard.
Har du spørgsmål til testamente eller behandling af et dødsbo?
Kontakt os på telefon 76 10 00 88 hvis du har spørgsmål til oprettelse af et testamente eller behandling af et dødsbo. Vi er specialiserede i begge dele og har stor erfaring inden for området.