Penta Advokaters Kolding kontor flytter i nye, flotte lokaler i Design City Kolding. Det betyder blandt andet, at vi kan tilbyde vores kunder bedre mødefaciliteter og parkeringsforhold.
Vores nye kontor har adressen Kolding Åpark 8A, 4. sal th og er beliggende i Design City Kolding, Koldings nye og bæredygtige bydel, der ligger centralt placeret tæt ved blandt andet banegården og campusområdet.
Bedre mødefaciliteter
– Penta Advokater har udviklet sig meget, siden vi for godt 10 år siden flyttede ind i vores nuværende Kolding kontor på Buen 12, og vores nuværende fysiske rammer er blevet for små og utidssvarende. Derfor glæder vi os til at flytte ind i nye og mere rummelige lokaler, hvor vi også får flere og bedre mødefaciliteter, hvilket sikrer, at det bliver lettere for os at være tilgængelige for vores kunder, når de har behov for et møde, siger adm. direktør Benny B. Laursen.
Vi flytter ind i de nye lokaler mandag d. 16. april, og vi glæder os til at byde vores kunder velkommen på vores nye adresse.
Ud over kontoret i Kolding har Penta Advokater også kontorer i Bramming, Esbjerg, Grindsted, Ribe og Vejen.