Valg af virksomhedsform
Et generationsskifte kan gennemføres på rigtig mange måder. Nedenfor er gengivet de mest gængse modeller, som mange generationsskifter i bund og grund bygger på.
Inden man snakker generationsskiftemodeller, skal det dog afklares, hvilken form man driver den pågældende virksomhed i, og hvorvidt den pågældende virksomhedsform er den mest optimale for det påtænkte generationsskifte, eller om en omdannelse evt. kan være mere optimal.
Det bør også overvejes, om det er hele eller måske kun dele af virksomheden, man ønsker generationsskiftet, og i givet fald om man via et frasalg, en spaltning eller evt. en fusion kan tilpasse virksomheden, således at man kun generationsskifter den relevante del.
Kort om personligt drevne virksomheder
Der findes rigtig mange (mindre) persondrevne virksomheder, som enten er drevet som enkeltmandsvirksomheder eller måske via et interessentskab (I/S).
Generationsskifte af de personlige virksomheder kan ske ved et almindeligt salg af aktiverne, som i givet fald vil medføre en beskatning af en evt. avance på de pågældende aktiver.
Derudover har man i de personligt drevne virksomheder mulighed for at anvende successionsreglerne i Kildeskattelovens § 33 C. Dette er særlig skatteudskydelsesmodel, som muliggør, at man kan overdrage aktiverne ved et generationsskifte, uden at det udløser en beskatning, dog mod at næste generation indtræder i virksomhedsejerens skattemæssige stilling. Dette princip kaldes succession, og principperne herfor er uddybet nærmere nedenfor.
Det sker også, at den personligt drevne virksomhed i nogle tilfælde vokser sig så stor, at det måske giver bedre mening, at man overgår til at drive virksomheden i selskabsform.
I givet fald kan man overveje at anvende reglerne omkring skattefri virksomhedsomdannelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Meningen er således, at virksomheden skal kunne omdannes til et selskab, uden at der på tidspunktet for omdannelsen sker nogen beskatning af ejeren af virksomheden
Dette princip – såvel som de øvrige ”skattefrie” omstruktureringsmuligheder – bygger også på succession. Dvs. selskabet indtræder i alle henseender i den tidligere ejers sted. Dermed anses selskabets aktiver for anskaffet af selskabet på de tidspunkter og til de værdier, hvor de blev erhvervet af den tidligere ejer.
Det er et vilkår, at aktiverne fra den personligt drevne virksomhed overdrages til et selskab, hvor hele selskabskapitalen ejes af den tidligere ejer.
Der kan således ikke som led i et generationsskifte til næste generation optages medaktionærer ved selve omdannelsen, men det kan i givet fald ske ved en efterfølgende kapitalforhøjelse.
Ved en virksomhedsomdannelse bliver det dog muligt at overgå til selskabsform, og dermed bliver det også muligt at anvende nedenstående generationsskiftemodeller.
Selskaber
Langt størstedelen af de generationsskifter, jeg har været med til at gennemføre, vedrører de små og mellemstore virksomheder, og de har i stort omfang været organiseret i selskabsform som anpartsselskaber eller aktieselskaber.
Anparts- eller aktieselskaber er således den ”klassiske selskabsform” og anvendes i stort omfang. Selskaberne har den fordel, at der er udarbejdet nogle klare regler, som både giver forudsigelighed og gennemsigtighed i den måde, hvorpå de drives, f.eks. i selskabsloven og i årsregnskabsloven. Dette er en fordel for både selskabsejeren, men også for de leverandører og kunder, som handler med selskabet.
Kravene til indskudskapitalen for at stifte et selskab er samtidig overkommeligt, idet man i dag kan stifte et A/S med en indskudskapital på kr. 400.000 og et ApS med en indskudskapital på blot kr. 20.000.
Derudover medfører risikoafdækning, som f.eks. at det er selskabet selv og ikke den personlige ejer af selskabet, der hæfter for selskabet forpligtelser, at selskabsformen ofte bliver tilvalgt.
Selskabsformen har også den fordel, at det bliver muligt at anvende fusionsskattelovens muligheder for ”skattefrie” fusioner, spaltninger og tilførsel af aktiver. Disse bestemmelser bygger også på successionsprincipperne. Dvs. der er i fusionsskatteloven nogle ret gode muligheder for at omstrukturere selskaberne, således at man kan opnå den optimale selskabsstruktur for den pågældende virksomhed.
