Arbejdsulykker i landbruget

Mange forskellige typer af arbejdsulykker i landbruget

Hvert år sker der arbejdsulykker i landbruget, der fører til brækkede lemmer, hjernerystelse og tandskader. Typisk sker disse arbejdsskader i stalden eller på marken, som følger af fald, i forbindelse med håndtering af maskiner, klemmeskade og løfteskader.

Erstatning via arbejdsskadesikringsloven

For at få erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, skal den skadelidte havde været ude for en arbejdsskade, som er en følge af arbejdet. Der kan være tale om en arbejdsulykke, som er at forstå som en personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning der sker pludseligt. En arbejdsskade kan også være det som kaldes en erhvervsbetinget lidelse, hvor personskaden er opstået efter længere tids påvirkning ved eksempelvis tungt og ensidigt arbejde.

Det er vigtigt at pointere, at en hændelig arbejdsulykke også kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven. Det er altså ikke en betingelse, at andre, eksempelvis arbejdsgiveren, kan bebrejdes, at der skete en arbejdsskade.

Hvem er omfattet af arbejdsskadesikringsloven:

Som arbejdsgiver skal man tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for sine medarbejdere Derfor er man som medarbejder, omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Hvis man er selvstændig, som ifølge arbejdsskadesikringsloven omfatter enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, så er det frivilligt om man vil sikre sig mod arbejdsulykker. Selvstændige kan tegne en særskilt arbejdsskadeforsikring for dem selv og deres medarbejdende ægtefælle og således være omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Selskaber, eksempelvis et aktieselskab eller et anpartsselskab, er forpligtet til, at tegne forsikring for sine medarbejdere, hvilket også gælder, hvis ejeren eller ejerens medarbejdende ægtefælle udfører arbejde for selskabet og ejeren og en medarbejdende ægtefælle er således dækket på samme vis som sine medarbejde. Selv om man ikke er ansat, men hjælper i form af en håndsrækning eller en vennetjeneste, så kan man godt være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvis man kommer til skade. Det kan eksempelvis være et familiemedlem eller en nabo, som hjælper landmanden med at udføre en arbejdsopgave. For at en skadelidt, som har ydet en håndsrækning eller vennetjeneste er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. så kræves det:

• at landmanden har bedt om hjælp eller accepteret tilbudt hjælp.
• at der ikke er tale om en ”ubetydelig” arbejdsopgave eller en hjælp der ikke ligger ud over, hvad man sædvanligvis kan forvente af familier eller venner. Der skal altså være tale om en arbejdsopgave, af et vist omfang og varighed.
• at hjælpen var at betragte som nødvendig, hvilket vil sige, at hvis landmanden ikke kunne havde fået hjælp fra den skadelidte, så skulle landmanden havde hyret en til at udføre arbejdsopgaven eller fundet en anden der kunne hjælpe.

Anmeldelse af en arbejdsulykke:

En arbejdsgiver har pligt til, at anmelde en arbejdsulykke, hvis arbejdsulykken har medført fravær udover selve dagen hvor arbejdsulykken skete eller hvis det må antages, at den skadelidte har krav på erstatning efter loven også selv om arbejdsulykken ikke har medført fravær. Hvis arbejdsgiveren ikke anmelder en arbejdsulykke, som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven, så kan den skadelidte selv foretage en anmeldelse, hvilket skal ske inden for 1 år regnet fra datoen for arbejdsulykken.

Krav på godtgørelse og erstatning efter arbejdsskadesikringsloven:

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler arbejdsskadesager og hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkender, at en tilskadekomst er en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven, så skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgøre om den tilskadekomne har krav på godtgørelse og erstatning.

Hvis den tilskadekomne pådrager sig det som hedder varige mén, så har den tilskadekomne krav på méngodtgørelse. Udmåling af méngrad sker ved, at omfanget af følgerne efter en arbejdsulykke sammenholdes med det som hedder méntabellen. Der kan eksempelvis være tale om, at en skadelidt er kommet til skade med sin lænderyg i en arbejdsulykke. Hvis den skadelidte efter at havde afsluttet lægebehandling og genoptræning fortsat ca. 1 år efter arbejdsulykken, eksempelvis har smerter og/eller bevægeindskrænkning, så vil der blive udmålt en méngrad der er afhængig af graden og karakteren af smerterne og bevægeindskrænkningen. For at være berettiget til méngodtgørelse, så skal den tilskadekomne havde pådraget sig en méngrad på mindst 5%.

Hvis følgerne af arbejdsskaden betyder, at den tilskadekomne ikke længere kan tjene det samme, som den skadelidte gjorde på tidspunktet for arbejdsulykken, så skal det afgøres om den tilskadekomne er berettiget til erhvervsevnetabserstatning. For at være berettiget til erhvervsevnetabserstatning, så skal den tilskadekomne havde pådraget sig et erhvervsevnetab på mindst 15%.

Eksempel: Den 01.09.2021, kommer en mandlig ansat ud for en arbejdsulykke. På ulykkestidspunktet var den ansatte 35 år og havde en årlig indtægt på 400.000 kr. Arbejdsmarkedets Erhvervssikringssikring afgør 2 år efter, at den tilskadekomnes méngrad udgør 10% og erhvervsevnetab udgør 30%. Méngodtgørelsen vil i dette forenklede eksempel udgøre 97.900 kr. og erhvervsevnetabserstatningen vil udgøre 2.074.652 kr.

Erstatning via Erstatningsansvarsloven

Udover at man som tilskadekomne kan være berettiget til godtgørelse og erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, så kan en tilskadekommen ved en arbejdsskade også være berettiget til erstatning efter erstatningsansvarsloven. Det kan eksempelvis være, hvis arbejdsskaden sker ved en påkørsel af en anden bil i trafikken. Der kan også være tale om, at arbejdsulykken skyldtes at en ansvarlig skadevolder er årsag til, at arbejdsulykken skete. Det kan eksempelvis være, at en arbejdsgiver ikke har tilrettelagt og planlagt arbejdsopgaven sikkerhedsmæssigt forsvarlig eller at arbejdsgiveren ikke har instrueret den ansatte tilstrækkeligt om, hvordan arbejdsopgaven sikkerhedsmæssigt forsvarligt skal udføres.

Erstatningsansvarsloven har nogle erstatningsposter som ikke findes i arbejdsskadesikringsloven, som er godtgørelse for svie- og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beregning af erhvervsevnetabserstatning sker ikke ens efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven og hvis erhvervsevnetabserstatning beregnes højere efter erstatningsansvarsloven end efter arbejdsskadesikringsloven, så kan den ”overskydende” del kræves efter erstatningsansvarsloven, når man har fået sin erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven.

Sammenfattende på arbejdsskader

Behandling af arbejdsskader kan ofte tage lang tid og være meget komplicerede, ikke mindst da den samme skade kan falde ind under både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. Endvidere, kan der være tale om store erstatningssummer, som rent beregningsmæssigt kan være svære at overskue. Det vil derfor altid være en god idé, at søge rådgivning hos en advokat med speciale i netop personskadeerstatning, således man sikrer sig, at ens sag bliver behandlet bliver behandlet korrekt og optimalt og at man får den erstatning man er berettiget til. Hos Erstatningsgruppen behandler vi udelukkende sager for de skadelidte og har oparbejdet stor erfaring med sikre, at de skadelidte får den erstatning de er berettiget til. Vi tilbyder altid, at vurdere en sag gratis.

Har du brug for rådgivning?

Kontakt Niels Rud Aamann eller Jesper Rossau Jensen og få et uforpligtende svar på, hvordan vi kan hjælpe dig videre.