Det har Højesteret for nyligt fastslået i en sag, hvor syv efterkommere af den afdøde videnskabsmand H.C. Ørsted anlagde sag mod energiselskabet Ørsted.
Sagen blev anlagt som følge af DONG Energys navneskifte til ”Ørsted” i efteråret 2017. Navneskiftet skete som led i en større omstilling til grøn energi, og navnet blev ifølge energiselskabet valgt som en hyldest til videnskabsmanden H.C. Ørsted, som gjorde en række opdagelser inden for energivirksomhedens hovedvirksomhed – elproduktion.
De syv efterkommere argumenterede under sagen for, at brugen af Ørsted-navnet var i strid med deres rettigheder efter navneloven, domæneloven, markedsføringsloven, varemærkeloven og selskabsloven, og derfor kunne forbydes.
Sø- og Handelsretten dømte til fordel for Ørsted og Højesteret er nu nået til samme resultat.
Beskyttelse af navne efter navneloven
I relation til navneloven argumenterede efterkommerne for, at Ørsted-efternavnet kun bæres af cirka 400 personer, og at det derfor er et beskyttet efternavn efter navnelovens ”2.000-personers-beskyttelse”. Ifølge navneloven er efternavne, der bæres af 2.000 personer eller færre, beskyttede, og kan ikke tages af andre. Efternavne der bæres af mere end 2.000 personer, er ikke beskyttede og kan bruges af enhver – både som personnavn, varemærke eller selskabsnavn.
Ørsted argumenterede for, at navneloven ikke fandt anvendelse i forhold til selskabers navne eller varemærker, og at spørgsmålet om krænkelsen skulle afgøres efter varemærkeloven og selskabsloven.
Højesteret gav Ørsted medhold heri og udtalte, at navnelovens regler finder anvendelse ved uberettiget benyttelse af en andens navn som personnavn, eller hvad der må sidestilles hermed, men ikke som varemærke eller selskabsnavn.
Beskyttelse af navne efter varemærkeloven
Rent varemærkeretligt blev spørgsmålet vurderet efter den dagældende varemærkelov. Ifølge denne udelukkedes varemærker fra registrering, hvis varemærket indeholdt en bestanddel, der kunne opfattes som et personnavn eller et virksomhedsnavn, som andre havde retten til. Dette medmindre der sigtedes til for længst afdøde personer.
Højesteret vurderede, at navnet ”Ørsted” i den brede offentlighed opfattes som en henvisning til den afdøde videnskabsmand, når navnet anvendes i sammenhæng med elproduktion. Dette uanset om navnet benyttes med eller uden fornavn og/eller initialer. Brugen af navnet var derfor omfattet af undtagelsen og ikke udelukket.
Den nye varemærkelov har videreført bestemmelsen fra den tidligere varemærkelov med en delvis ændret ordlyd.
Højesteret fastslog endvidere, at Ørsted også ville kunne støtte ret på varemærkemyndighedernes praksis, hvorefter kun sjældne efternavne – ifølge praksis færre end 30 bærere – kan udelukke anvendelse af navne som varemærker.
Beskyttelse af navne efter selskabsloven
Selskabsloven hindrer kapitalselskabers uberettigede brug af slægtsnavne, men selskabslovens beskyttelse er ikke bedre eller bredere end varemærkeloven. I den konkrete sag fandt Højesteret ikke, at der var grundlag for at tillægge selskabsloven en mere snæver adgang til at bruge varemærker end efter varemærkelovens selv, og der fandtes heller ikke at være grundlag for at nægte et kapitalselskab at bruge sit varemærke som navn.
Beskyttelse af navne efter domæneloven
Domæneloven indeholder en ”god skik”-bestemmelse, hvorefter afgørelser kan træffes ud fra rimelighedsbetragtninger.
Eftersom der ikke var grundlag for at forbyde Ørsted at bruge navnet som varemærke, og da Ørsted-domænet var aktivt anvendt, fandt Højesteret heller ikke efter domæneloven grundlag for at udelukke registreringen eller anvendelsen af Ørsted som domænenavn.
Har du behov for rådgivning om varemærker eller generel rådgivning omkring immateriel beskyttelse?
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af, hvordan vi kan hjælpe dig.
