Alternative Text
Advokatfuldmægtig Louise Møller Christensen D. 2. oktober 2017

Det vil en ny ferielov betyde for din virksomhed

Folketinget har den 25. januar vedtaget en ny ferielov i overensstemmelse med den betænkning, som Ferielovsudvalget har arbejdet på siden august 2015. Men hvad indebærer den nye ferielov, og hvilken betydning får den for din virksomhed? Læs med her.

OPDATERING: Folketinget har den 25. januar vedtaget en ny ferielov i overensstemmelse med den af Ferielovsudvalget afgivne betænkning. Den nye ferielov træder i kraft fra den 1. september 2020 med en overgangsordning med nedenstående indhold. 

Ferie kan afholdes måneden efter, den er optjent

En af de væsentligste ændringer i det nye forslag er en omstrukturering af ferieåret. Nyansatte får således ret til ferie i deres første år på arbejdsmarkedet. Til sammenligning kan det nuværende system betyde helt op til 16 måneders arbejde, inden der kan afholdes optjent ferie. Med det nuværende system skal ferie nemlig afholdes fra maj til april, hvorimod perioden hvor der optjenes ferie, følger kalenderåret.

Ved betænkningen foreslås det, at ferieåret i relation til optjening sker fra september til august. For at nyansatte får ret til ferie i deres første år på arbejdsmarkedet, vil der ske løbende optjening af ferie. Der optjenes 2,08 feriedage om måneden, som allerede kan anvendes måneden efter, de er optjent. Ferieåret er lagt fordelagtigt i forhold til de almindeligt afholdte ferier. Ved optjening i september, oktober og november kan der dermed afholdes 6 dages ferie i forbindelse med julen, hvorefter der hen over foråret kan tjenes op til den længere sommerferie.

Forslaget indebærer desuden, at afholdelsesåret følger optjeningsåret med et tillæg på 4 måneder. Således kan ferie afholdes fra 1. september år 1 indtil 31. december år 2. Dette åbner muligheden for at holde både efterårsferie og juleferie i større udstrækning.

Lovens ikrafttræden

Forslaget indebærer, at alle lønmodtagere kan overgå til den nye ”samtidighedsferie” fra september 2020. Det betyder, at der ved overgangen vil ske en dobbelt optjening af ferie, hvor lønmodtagere vil kunne optjene ferie efter den nye ordning fra september 2020, mens de stadig har ikke afholdt ferie fra den gamle ordning. Ferielovsudvalget forslår, at det ikke skal være muligt at afholde mere end 5 ugers ferie det pågældende overgangsår med start 1. januar 2020.

Det resterende ferie optjent fra 1. september 2019 til 31. august 2020 vil blive hensat ved en fond, ”Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler” uden mulighed for afholdelse eller udbetaling. Det er meningen, at dette beløb skal forrentes og udbetales ved lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet. Det hensatte tilgodehavende vil først blive opkrævet ved arbejdsgiveren, når den pågældende lønmodtager forlader arbejdsmarkedet.

- Den nye ordning vil betyde, at virksomheder med mange ansatte bliver ramt på likviditeten, når den overskydende ferie skal indbetales. Tilsvarende vil man kunne mærke på likviditeten i virksomhederne, at nyansatte allerede har ret til ferie efter den første måneds arbejde, siger advokatfuldmægtig Louise Møller Christensen

Fakta om den nuværende og nye ferielov

  • Den nuværende ferielov stammer helt tilbage fra 1938, og er i strid med EU-retlige regler, da det kræves, at lønmodtagere skal kunne holde ferie med løn det samme år, som ferien er optjent.
  • Ferielovsudvalget, som har været repræsenteret ved alle arbejdsmarkedet parter, bakker alle op om forslaget, som har til formål at forenkle og modernisere den gældende ferielovgivning.
  • Ferielovsudvalget har afgivet betænkningen til regeringen, og d. 25. januar 2018 vedtog Folketinget den nye ferielov i overensstemmelse hermed.