De praktiske generationsskiftemodeller
Som udgangspunkt er generationsskifte af selskaber baseret på nedenstående 2-3 modeller, som kan kombineres og udvides for at opnå det optimale generationsskifte.
A/B-modellen
Denne model var meget udbredt for år tilbage, men anvendes mindre i dag. Modellen er dog stadig mulig, hvorfor principperne herfor kort er beskrevet nedenfor.
A/B-modellen er baseret på, at man opdeler kapitalandelene i selskabet i A- og B-kapitalandele, hvor A-kapitalandelene er tillagt en forlods udbytteret, som svarer til handelsværdien af selskabet. Værdien af selskabet overdrages dermed til virksomhedsejeren i form af udbytte.
Næste generation kan dermed komme ”billigt” med i selskabet ved at tegne B-kapitalandele, som har en begrænset værdi, fordi B-kapitalandelene først kan få udbytte, når hele beløbet på A-kapitalandelene er udbetalt til virksomhedsejeren som udbytte. Aftalen vil herefter udløbe, når hele den forlods udbytteret er afregnet. A/B-modellens primære formål er således at lette finansieringen for næste generation.
Udfordringen er dog, at udbytteretten skal opskrives med et årligt renteelement, og at der også skal tages højde for, at næste generation har en mindre risiko, hvis selskabet ikke går som forventet – og omvendt en stor fordel, hvis selskabet går bedre end forventet. Den ”merfordel”, som næste generation kan få af værdistigningen, skal derfor indregnes, hvorfor beregningen af ”forrentningen” ret beset skal indeholde en form for optionspræmie.
Dette kan derfor ende med at blive en relativ dyr finansiering, hvorfor modellen kun anvendes i mindre omfang i dag, og det er min anbefaling, at man er varsom med at bruge modellen, og at man indhenter bindende svar fra SKAT på den påtænkte omstrukturering.
Bemærk at der stadig ofte anvendes A- og B-kapitalandele ved generationsskifte, men forstået på den måde, at dette ikke omhandler retten til udbytte, men retten til at bestemme, som man lægger over på A-kapitalandelene.
Dermed sikrer virksomhedsejeren sig, at vedkommende stadig kan bestemme i selskabet, selvom virksomhedsejeren f.eks. kun har 10 % A-kapitalandele tilbage, som har f.eks. 90 % af stemmerettighederne.
