Vi mødes ofte med spørgsmålet om, hvorvidt der kan opnås copyright på forskellige fremstillinger eller ideer. I denne artikel vil vi forklare begrebet lidt nærmere.
Først og fremmest er der det rent sproglige. I dansk ret arbejder vi nemlig ikke med ”copyright” men derimod med ”ophavsret”, som langt hen ad vejen svarer til copyright-begrebet.
Ophavsretten sikrer beskyttelse af litterære og kunstneriske værker som f.eks. musik, film, kunst, IT-programmer og bøger. Listen af beskyttede værker er lang, og loven opremser ikke udtømmende, hvad der er omfattet og hvad der ikke er. Det betyder, at ethvert litterært eller kunstnerisk værk er beskyttet – uanset udtryksformen.
Hvad betyder det, at et værk er ophavsretligt beskyttet?
Hvis et værk er ophavsretligt beskyttet, betyder det, at ophavsmanden som udgangspunkt har eneretten til at fremstille eksemplarer og gøre det tilgængeligt for almenheden. Eneretten gælder indtil 70 år efter ophavsmandens død, og eneretten gælder både værket i sin oprindelige form og i ændret form.
Der følger dog nogle indskrænkninger i forhold til eneretten; Man må f.eks. gerne lave eksemplarfremstilling i undervisningsøjemed, og man må også citere tekster, så længe det gøres i overensstemmelse med god skik og kun i det omfang, som er nødvendigt.
Herudover har ophavsmanden krav på at blive navngivet på eksemplarer af værket samt ved enhver deling af værket.
Hvordan får man ophavsret?
I modsætning til andre immaterielle rettigheder, kræver ophavsretten til et værk ikke en ansøgning herom eller registrering i et system. Ophavsmanden får ophavsretten – altså eneretten – så snart værket er endeligt. Det er altså et krav for at opnå ophavsretlig beskyttelse, at værket er endeligt udformet, da ophavsretsloven ikke beskytter ideer eller koncepter.
Herudover skal værket have værkshøjde. Det betyder, at værket skal have en vis originalitet, nyhedsværdi og selvstændighed. Det må ikke være en kopi af noget andet.
Derimod er der intet et krav om, at værket skal have en vis kvalitet eller et vist omfang, og det er heller ikke et krav, at værket er skabt ved en bevidst handling.
Konsekvens ved krænkelse af ophavsretten
Anvendes et ophavsretligt beskyttet værk i strid med loven, kan krænkeren straffes med forskellige sanktioner, der afhænger af graden for krænkelsens grovhed.
Sanktionerne for en ophavsretlig krænkelse er:
- Betaling af et rimeligt vederlag for udnyttelsen
- Erstatning for eventuel yderligere skade, som ophavsmanden måtte have lidt som følge af overtrædelsen og
- Godtgørelse for ikke-økonomisk skade
Det kan med andre ord blive dyrt, hvis man gør brug af beskyttede værker, uden først at have fået lov.
Har du behov for rådgivning om copyright eller generel rådgivning omkring immateriel beskyttelse?
Hvis du har behov for rådgivning, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af, hvordan vi kan hjælpe dig.
