Når det kommer til immaterielle rettigheder, er udgangspunktet, at den person der opfinder, frembringer eller skaber noget, ejer rettighederne.
I et ansættelsesforhold er der imidlertid ofte tale om en anden situationen. Hvis en ansat eksempelvis opfinder en ny genstand i forbindelse med sin ansættelse, kan der opstå tvivl om, hvorvidt det er den ansatte eller arbejdsgiveren, der har rettighederne til denne immaterielle ret.
Tvivlsspørgsmålet kan opstå inden for ophavsret, patentret, brugsmodelret, designret og varemærkeret.
Er det den ansatte eller arbejdsgiveren, der har rettighederne?
Hvis en immateriel ret er opstået som led i et ansættelsesforhold, vil rettighederne ofte overdrages til arbejdsgiveren automatisk. Dette følger blandt andet af branchekutymer og lovgivning, herunder Lov om arbejdstageres opfindelser, som dog alene finder anvendelse inden for patentretten.
Som arbejdsgiver er der alligevel god grund til at sikre sig immaterielle rettigheder på forhånd.
Det skyldtes blandt andet, at automatisk overdragelse kræver, at en opfindelsen falder inden for virksomhedens arbejdsområde, eller at opfindelsen angår en konkret opgave stillet af arbejdsgiveren. Er dette tilfældet følger det af Lov om arbejdstageres opfindelser § 5, at det er arbejdsgiveren, der ejer rettighederne til opfindelsen. Lov om arbejdstagers opfindelser gælder imidlertid kun patentrettigheder.
I en Højesteretsdom fra 2004 fandt Højesteret således, at en arbejdsgiver var berettiget til at få et patent overdraget til sig, idet den ansatte havde opfundet genstanden som et led i ansættelsesforholdet, og da opfindelsen faldt inden for den ansattes arbejdsområde.
Retten til immaterielle rettigheder kan reguleres i ansættelseskontrakten
Inden for patentretten har den ansatte yderligere en pligt til at informere arbejdsgiveren, når den ansatte har gjort en opfindelse. Oplysningspligten strækker sig indtil seks måneder efter ansættelsesforholdets ophør. Når en ansat har opfyldt oplysningspligten, har arbejdsgiveren en periode på fire måneder til at beslutte, om han ønsker at erhverve retten.
Såfremt arbejdsgiveren erhverver rettigheden til en opfindelse gjort af en ansat, kan den ansatte have krav på en rimelig godtgørelse. Dette gælder dog kun, hvis værdien af opfindelsen overstiger, hvad der med rimelighed kunne forventes af den ansatte.
Mange virksomheder vælger at regulere retten til immaterielle rettigheder i ansættelseskontrakten, så der ikke opstår gråzoner, for eksempel i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en opfindelse falder inden for virksomhedens arbejdsområde.
Generel regulering i ansættelseskontrakter eller særskilt aftale om retten til immaterielle rettigheder, kan derfor være en god måde for arbejdsgiver at sikre sig.
Søger du rådgivning om opfindelser i ansættelsesforhold?
Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller har brug for vejledning og sparring om opfindelser i ansættelsesforhold og kontrakter, er du velkommen til at kontakte en af vores advokater for en drøftelse af, hvordan vi kan hjælpe dig.
