1. januar 2019 træder en ny varemærkelov i kraft. Dens formål er at modernisere reguleringen af varemærker og harmonisere de nationale varemærkesystemer og EU-varemærkesystemet. Læs mere om den nye varemærkelov her.
De væsentligste ændringer i den nye varemærkelov
Den nye varemærkelov træder i kraft d. 1. januar 2019, og de væsentligste ændringer i loven er følgende:
- Gebyrændring:
Det nuværende ansøgningsgebyr for en dansk varemærkeansøgning er kr. 2.350. Ansøgningsgebyret omfatter registrering af varemærket i op til tre vare- eller tjenesteydelsesklasser. Registrering af et varemærke i mere end tre klasser koster et yderligere registreringsgebyr på kr. 600 pr. klasse.Med lovændringen nedsættes ansøgningsgebyret for en dansk varemærkeansøgning til kr. 2.000. Ansøgningsgebyret vil til gengæld alene omfatte registrering af varemærket i én vare- eller tjenesteydelsesklasse. Der kan tilkøbes yderligere en vare- eller tjenesteydelsesklasse for kr. 200, hvorimod yderligere vare- eller tjenesteydelsesklasser vil koste kr. 600 per klasse.
Formålet med ændringen er at begrænse den fremtidige brug af vare- og tjenesteydelsesklasser, således at varemærkeregisteret ikke opfyldes med registreringer, som ansøgeren reelt ikke har brug for.
- Varemærkerettigheder ved ibrugtagning:
Det er fortsat muligt at stifte en dansk varemærkeret ved ibrugtagning, hvilket er noget særegent for Danmark. Danmark er et af de eneste lande i Europa, som fortsat anderkender dette. Der stilles fortsat visse krav til brugens intensitet, varighed og geografiske omfang. Det er i vedtagelsen udtrykt ved, at brugen skal være af mere end lokal betydning. - Søgningsrapport:
Patent- og varemærkestyrelsen foretager en søgning efter ældre ansøgte og registrerede varemærker og udarbejder en søgningsrapport, der sendes til orientering til ansøgeren med en frist til at udtale sig. Dette kan dog vælges fra, hvilket formentligt også medfører en hurtigere behandlingstid. - Indsigelsesperioden ændres
Perioden hvor tredjemand kan fremsætte indsigelse mod gyldigheden af en ansøgning om registrering af et varemærke, placeres før varemærkets registrering. En ansøgning om registrering af et eller flere varemærker skal således offentliggøres, inden varemærket kan registreres. Herefter er der en indsigelsesperiode på 2 måneder fra offentliggørelsen.Baggrunden for denne ændring er, at det rent administrativt skal være lettere for tredjemand at anfægte gyldigheden af en ansøgning eller registrering af et varemærke. I lovændringen er der derfor lagt op til, at indsigelsesperioden placeres før varemærkets registrering, hvor indsigelsesperioden i dag er placeret efter varemærkets ansøgning og registrering.
Dette er således også en harmonisering med EU-retten.
- Indgreb mod varemærkeforfalskede varer:
Efter de nye regler vil indehaveren af et registreret varemærke under visse betingelser kunne forhindre, at varer der kommer fra tredjelande og som krænker varemærkerettigheden, i alle toldsituationer, herunder transit, omladning, oplagring og frizoner, indføres i det danske toldområde af en tredjemand. Det er dog fastlagt i den foreslåede ændring, at hindringer af den frie handel med lovlige varer som udgangspunkt er i strid med de EU-retlige regler.Forberedende handlinger i form af anbringelse af et tegn, der er identisk med eller ligner et varemærke på blandt andet emballage, etiketter og mærker, kan ligeledes forbydes.
Det er uændret en betingelse, at den pågældende brug af varemærket sker i erhvervsmæssigt øjemed.
– Hos Penta Advokater mener vi, at ændringen af varemærkeloven generelt set er en forbedring for de erhvervsdrivende virksomheder i Danmark. Både fordi vi i højere grad nærmer os en ensartethed med EU-reglerne, og fordi der er større fokus på at gøre systemet brugervenligt, siger advokat Malene Buch Andersen.
Har du spørgsmål eller søger du rådgivning om varemærkebeskyttelse?
Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller har brug for rådgivning om varemærkebeskyttelse, er du velkommen til at kontakte en af vores advokater for en drøftelse af, hvordan vi kan hjælpe dig.