Værdiansættelse
Uanset hvilken generationsskiftemodel man anvender, så kan virksomhedsejeren ikke frit selv bestemme værdien af selskabet, som overdrages. Overdragelsen skal således ske til handelsværdien, men da handelsværdien kan være svær at fastsætte inden for familieforhold, kan man vælge at lave en skematisk værdiansættelse til brug for opgørelse af bo- og gaveafgift.
Dvs. værdien af virksomheden kan beregnes efter en skematisk metode med baggrund i bogført egenkapital +/- reguleringer i forhold til fast ejendom, immaterielle rettigheder og andre reguleringer med tillæg af en kapitaliseret merværdi/goodwill, som man herefter har ”retskrav” på at anvende.
Afsluttende bemærkninger
En sidste bemærkning, man evt. kan overveje, er, hvorvidt man som virksomhedsejer måske med fordel skulle bibeholde kapitalandele op til en værdi af ca. 3,3 mio. kr. og – hvis de ikke allerede er omfattet –placere dem i et fuldstændigt særeje.
Dette kan man overveje at gøre, ikke som sådan af skilsmissehensyn, men fordi man efter dødsboskiftereglerne, som de er indrettet i dag, skifter det fuldstændige særeje som et selvstændigt bo efter afdøde, selvom afdødes ægtefælle sidder i uskiftet bo med resten af fællesformuen.
Hvis værdierne i særejet er lavere end kr. 3,3 mio. kr., så betyder det samtidig, at dødsboet bliver skattefritaget. Konsekvensen heraf er, at dødsboet ikke betaler skat af indtægter og avancer. Det gælder dermed også den aktieavance på 42 %, som dødsboet ellers skulle have betalt, hvis det var et skattepligtigt dødsbo.
Arvingerne overtager dermed kapitalandelene, uden at hverken dødsboet eller arvingerne skal betale aktieavancen. Hvis afdøde således havde en aktiepost med en handelsværdi på f.eks. kr. 3.300.000, som er købt for kr. 200.000, så ville det i hele træskolængder medføre en beskatning på 42 % af avancen, eller ca. kr. 1.302.000, men idet boet er skattefritaget, betaler hverken boet eller arvingerne nogen avanceskat. Arvingerne kan dermed overtage kapitalandelene til 3,3 mio. kr., og dermed er der heller ingen udskudt skat, som der ellers vil være på de øvrige kapitalandele, som måtte være overtaget efter successionsreglerne i ABL § 34.
Denne mulighed eksisterer i dag, men reglerne kan selvfølgelig ændre og udvikle sig.
Andre fordele ved at bibeholde en mindre andel af kapitalandelene kunne være, at virksomhedsejeren i givet fald stadig ville modtage et løbende afkast i form af udbytte, men også det forhold, at virksomhedsejeren stadig ville være med i virksomheden og dermed også være til rådighed for sparring for næste generation.
I artikelserien har jeg gengivet de tanker og overvejelser, som jeg som generationsskifteadvokat oplever har stor betydning for et vellykket generationsskifte.
Der er mange overvejelser undervejs, og det er helt afgørende, at man kommer hele vejen rundt både omkring de ”bløde” og de ”praktiske” forhold, inden man igangsætter generationsskiftet. Min sidste anbefaling er derfor, at man bruger den nødvendige tid på først at afklare de ”bløde” forhold, og så tilpasser man de ”praktiske forhold” bagefter (og ikke omvendt), og så skal man selvfølgelig alliere sig med rådgivere, som er specialiseret i generationsskifte, og som kan hjælpe med at få igangsat, afklaret og gennemført hele generationsskiftet til fordel for både virksomhedsejeren og næste generation.
