Den 10. marts 2025 blev der afsagt dom i en sag, hvor en maskinstation er blevet dømt for i flere tilfælde at have tilsidesat reglerne for køre- og hviletidsbestemmelserne i forbindelse med halmkørsel.
Maskinstationen flyttede halmballer fra marker til eksterne lagre, og mente at denne kørsel var led i dennes erhvervsmæssige virksomhed. Dog mente anklageren, at der var tale om kørsel for forskellige landmænd, som ikke havde en ejermæssig relation til maskinstationen. Ved flere tungvognskontroller oplyste chaufførerne, at man kørte landsbrugskørsel for maskinstationen og ikke for landmændene. Maskinstationen mente at det var kørsel i erhvervsmæssig regi, da halm på markerne indgik som en del af betalingen for markarbejdet.
Landsretten vurderer i dommen, at man som maskinstation ikke driver landsbrugsvirksomhed i forbindelse med halmkørsel og derved ikke er fritaget for registrering af køre- og hviletid.
Maskinstationen tildeles af landsretten en bøde på 54.250 kr. for at have tilsidesat gældende regler om køre og hviletidsbestemmelserne.
Har du spørgsmål eller behov for juridisk rådgivning i forbindelse med en lignende sag, er du velkommen til at rette henvendelse til advokat Allan Nejbjerg og få et uforpligtende svar på, hvordan vi kan hjælpe dig.