Vi har i startet af det nye år fået flere henvendelser fra borgere, der bliver hårdt ramt af Statens nye inddrivelsestakster. Der er indført nye inddrivelsesmuligheder og samtidig er der sket en skærpelse af straffen for skatteunddragelse. Derfor har det aldrig været vigtigere at få styr på sin gæld til det offentlige.
Ny regler om Statens gældsinddrivelse
Mange skyldnere til det offentlige er ikke blevet bekendt med, at Lov nr. 331 af 28. marts 2023 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige m.fl. indeholdt en væsentlig forøgelse af Statens mulighed for gældsinddrivelse.
Loven trådte i kraft den 1. oktober 2023. Hovedformålet med loven er en opjustering af lønindeholdelsesprocenten. Det nye er også, at der kan ske lønindeholdelse i flere offentlige ydelser, så som SU, kontanthjælp, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse og løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskade m.m.
Afdragsprocenten er ændret fra 40% til 60%. Det betyder at flere betale mere af på deres gæld til det offentlige.
2 lønindholdelsesprocenter
Det nye er også at der fremover vil være to lønindholdelsesprocenter, som vi gennemgår nedenfor. Lønindholdelsesprocenten bruges i de indkomster, hvor der kan laves almindelig lønindholdelse.
Minimalt indkomsttræk er nyt og anvendes overfor § 17 indkomster, fx SU og kontanthjælp. Dette vil særligt ramme borgere, som er på SU eller kontanthjælp. Lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen er 166.590 kr. for skyldnere med forsørgerpligt og 133.590 kr. for skyldnere uden forsørgerpligt.
Det svarer til, at en skyldner uden forsørgerpligt og med en nettoindkomst lige under lavindkomstgrænsen vil have en betalingsevne på 445 kr. pr. md. (afrundet), svarende til 4 procent af nettoindkomsten. En skyldner med forsørgerpligt og en nettoindkomst lige under lavindkomstgrænsen vil have en betalingsevne på 416 kr. pr. md. (afrundet), svarende til 3 procent af nettoindkomsten.
Beregningsgrundlag
Fremover vil Statens inddrivelse tage udgangspunkt i de 2 seneste måneders indkomst og vælge den laveste bruttoindkomst. Ud fra måneden der ligges til grund, beregnes den årlige nettoindkomst.
Du kan søge om at få lov til at vente med at betale, hvis der er sket noget, som betyder, at du i et stykke tid har svært ved at betale din gæld.
Du kan som udgangspunkt få udskudt din betaling i op til 6 måneder, hvis du står med enten særlige sociale omstændigheder eller pludseligt opståede/uforudsete udgifter.
Ændring af straffen for skatteunddragelse
Folketinget har vedtaget lovforslaget, hvor det fremgår at man ønsker hårdere straf og hurtigere konsekvens. I alt ønsker man at iværksætte 6 tiltag til styrkelse mod skatteunddragelse og økonomisk kriminalitet.
- Følgende områder foreslås skærpet sanktionsmæssigt:
- Skatte og afgifter
- Højere bøder og beløbsgrænser i fængselssager, tillægsbøder ved smugleri, handel med falske fakturaer, hurtigere indfrysning af bankkonti og ens beløbsgrænse for unddragelsessager.
- Mulighed for personlig hæftelse for ledelsesmedlemmer ved sager om fiktive fakturaer.
- Inddragelse af registrering for skatte og afgifter hos virksomheder.
- Mulighed for arrest, hvis virksomhedens drift indebærer en risiko for tab for staten.
Ved unddragelser, der kan straffes med fængsel foreslås følgende ændringer:
For det første er det med forslaget forudsat, at der ikke længere vil skulle foretages en lempeligere bødeberegning, hvor der også straffes med fængsel.
Tillægsbøden vil således skulle fordobles i sager om unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift og punktafgifter, hvor der kan straffes med fængsel. Tillægsbøden vil herefter som udgangspunkt udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af det unddragne beløb. For det andet er det med forslaget forudsat, at beløbsgrænsen for, hvornår der kan straffes med fængsel, hæves til 500.000 kr., uanset om sagen angår unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb.
Foruden at medføre en skærpelse af bødeniveauet vil den forudsatte ophævelse af progressionsgrænsen medføre en forenkling af bødeberegningen, idet der ved beregningen alene vil skulle henses til tilregnelsesgraden og unddragelsens størrelse, men ikke længere hvorvidt unddragelsen overstiger 60.000 kr.
Der er med forslaget forudsat, at der sker en ændring af praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager.
Det er således forudsat, at minimumsgrænsen for at rejse en bødesag i førstegangstilfælde, hvor bøden beregnes efter taksterne for normalbøder, vil skulle udgøre 40.000 kr., uanset om der er er tale om unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter, og uanset om overtrædelsen begås forsætligt eller groft uagtsomt.
Derudover er det forudsat, at en overtrædelse i de mindste sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil kunne medføre en bøde af ordensmæssig karakter i stedet for en bøde, der beregnes efter taksterne for normalbøder.
Det er forudsat, at bøden af ordensmæssig karakter vil skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt
Lovforslaget er vedtaget og træder i kraft 1. januar 2024 og finder anvendelse for skatte og afgifter der opstår fra og med 1. januar 2024.
Har du brug for hjælp?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte en af vores advokater, til en uforpligtende drøftelse om, hvordan vi kan hjælpe dig.
