Køb af bolig er en stor ting, som indebærer mange beslutninger undervejs i processen. De fleste af os køber kun bolig få gange i løbet af livet, så det kan det det være svært at overskue de mange valg i forbindelse med en bolighandel.
En advokat giver dig grundig rådgivning som køber og sikrer dig en tryg bolighandel. Her kan du læse, hvordan en advokat hjælper dig igennem et boligkøb.
1. Med et advokatforbehold kan du fortryde handlen uden det koster noget
Det er en god idé at få en advokat til at gennemgå købsaftalen sammen med dig, da du ved advokatforbehold i købsaftalen vil have mulighed for at træde tilbage fra en handel, hvis advokaten oplyser dig om noget som medfører, at du fortryder og ikke vil købe ejendommen. Hvis du har et advokatforbehold i købsaftalen, er det gratis for dig at træde tilbage, hvorimod du skal betale 1 % af købesummen til sælger, såfremt du ikke har et forbehold og fortryder inden fortrydelsesrettens udløb. Advokatforbeholdet er din forsikring for, at du – efter en gennemgang af købsaftalen med advokaten – kan træde tilbage, hvis der dukker noget uventet op.
2. Få overblik over alle væsentlige dokumenter i handlen
Når du skal købe en ejendom, modtager du en stor stak dokumenter. En advokat ved, hvilke dokumenter og hvilke sider, der er væsentlige for dig. Når du får køberrådgivning af en advokat, vil advokaten gennemgå alle dokumenterne med dig og sikre, at du får svar på alle væsentlige spørgsmål. Hos Penta Advokater oplever vi, at mange af vores klienter går fra et møde med sænkede skuldre og nu er trygge ved, at de har styr på detaljerne om den ejendom, de er ved at købe. En boligadvokats fornemmeste opgave er at sikre, at du føler dig tryg, når du køber en ejendom, og at eventuelle problemstillinger der skal rettes til eller undersøges inden du binder dig, afklares hurtigst muligt.
3. Få hjælp til at vælge den rigtige ejerskifteforsikring
Det er ofte tvivl blandt vores klienter om, hvad en ejerskifteforsikring dækker i forhold til den almindelige husforsikring og i forhold til de udarbejdede rapporter på ejendommen. Vi anbefaler altid at tegne en ejerskifteforsikring, men konkret hvilken forsikring der skal tegnes, vurderer vi på baggrund af de fremlagte tilbud. Vi tilbyder desuden altid at kigge et forsikringstilbud igennem, såfremt du ønsker at indhente et tilbud ved dit eget forsikringsselskab. En advokat med speciale i bolighandel og en finger på pulsen inden for ejerskifteforsikringer kan guide dig til den bedste forsikring for netop dig og den ejendom du køber.
4. Få sikret at økonomien er på plads, inden handlen godkendes endeligt
Når der skal optages et realkreditlån i forbindelse med køb af en ejendom, kræver det en vurdering og godkendelse af realkreditinstituttet. Det betyder, at den almindelige lånebevilling fra banken ikke nødvendigvis er tilstrækkelig til at godkende handlen. En advokat overtager korrespondancen med banken vedrørende vurderingen og koordinerer ligeledes om eventuelle ejerpantebreve i ejendommen skal overtages, således at du sparer den allerede betalte afgift til tinglysningsretten. En advokat kan således spare dig penge og tid ved at arbejde tæt sammen med bank og ejendomsmægler for at sikre, at handlen går igennem uden problemer.
5. Få uvildig køberrådgivning hele vejen gennem handlen
En advokat bistår dig lige fra underskriften af købsaftalen og frem til refusionsopgørelsen. Hos Penta Advokater agerer vi mellemmand helt indtil skødet er endeligt og refusionsopgørelsen er afregnet. Vi afslutter først sagen hos os, når du er sikkert i hus. Med en boligretsadvokat på sidelinjen har du altid en person du kan ringe til, hvis der er noget du bliver i tvivl om undervejs. Vi står altid til rådighed for vores klienter og vi gentager gerne i de tilfælde der er behov for det, for at sikre at du føler dig helt tryg. På den måde føler vores klienter sig sikre i deres bolighandel.
Har du spørgsmål til køb af bolig?
Står du over for at skulle købe en bolig, og har du spørgsmål? Så kontakt en af vores advokater, og få et uforpligtende svar på, hvordan vi kan hjælpe dig.