Det sydjyske boligmarked i en COVID-19 tid

Boligmarkedet i Sydjylland i en COVID-19-tid

Boligmarkedet er genstand for stor debat i øjeblikket. Vores vurdering er, at det kører stille og roligt videre i det sydjyske.

Penta Advokater gennemfører hvert år et stort antal tinglysningstransaktioner, der relaterer sig til fast ejendom og vores opfattelse er, at COVID-19 ikke har fået boligmarkedet i det sydjyske til at bremse op, men at det kører stille og roligt videre.

I Sydjylland er boligmarkedet mindre følsomt

– I Sydjylland oplever vi mindre udsving i boligpriserne end i for eksempel hovedstadsområdet. Vi kan spejde langt efter de prisstigninger, københavnerne oplever, når der er fuld fart på boligmarkedet, omvendt er vi også langt mindre udsatte, når det farten sættes lidt ned, siger advokat Kristina Søgaard og tilføjer

– COVID-19 kom meget pludseligt, hvilket selvfølgelig medfører en kortvarig chokeffekt, men min vurdering er, at boligmarkedet kører stille og roligt videre. Der bliver fortsat både købt og solgt huse, og selvom renten på boliglånet er steget lidt I forhold til årets første måneder, er den er stadig meget lav både historisk set, men også i forhold til bare sidste år. Umiddelbar ser vi ingen nævneværdige prisfald i vores område.

Sørg for ikke at aftale alt for korte frister i forhold til overtagelse

I sidste uge blev det meldt ud, at nogle banker har sat kravet til egenfinansiering midlertidigt op.

– Et øget krav til egenfinansiering har typisk betydning for førstegangskøbere. I Sydjylland er boligkøberne dog generelt gode til at spare op, før de køber bolig, ligesom boligerne også er billigere end mange andre steder. Kombinationen af de to parametre gør, at jeg ikke tror, at kravet får den store overordnede betydning for boligmarkedet i Sydjylland, men der kan selvfølgelig være enkelte købere, der bliver ramt. I den forbindelse er det dog værd at huske på, at der også er banker, der har meldt ud, at de ikke agter at ændre på kravet til egenfinansiering.

Hvis du skal købe hus i den kommende tid, har Kristina Søgaard et godt råd til dig.

– Vi mærker, at nedsat bemanding i nogle banker og realkreditinstitutter som følge af COVID-19 har givet nogle udfordringer i forhold til at få kreditgodkendelsen på plads, så mit råd er, at du væbner dig med tålmodighed og sørger for ikke at aftale alt for korte frister i forhold til overtagelse, slutter Kristina Søgaard.

Vil du vide mere?

Det skal du være opmærksom på ved forældrekøb

Det skal du være opmærksom på ved forældrekøb

Studiestart nærmer sig og de kommende studerende har fået svar på, om de er optaget på det søgte studie, så nu kan boligjagten gå i gang. Hvis du overvejer et forældrekøb, kan du læse her, hvad du skal være opmærksom på.

Betydning af de nye ejendomsvurderinger

Nye ejendomsvurderinger undervejs

Ejendomsvurderingerne efter den nye ejendomsvurderingslov begynder nu så småt at lande. Læs her hvad du skal være opmærksom på, når du modtager den nye ejendomsvurdering.