Alternative Text
Partner, advokat (L) Kristina Søgaard 1. december 2017

Fejl i næsten hver tredje energimærkningsrapport

Energistyrelsens årlige kvalitetskontrol af indberettede energimærkninger viser, at der var fejl i 31 % af de kontrollerede energimærkninger i 2016.

Energimærket angiver, hvor højt/lavt en boligs energiforbrug er på en skala fra A2020 til G, hvor G er det dårligste. Det er et krav, at en bolig energimærkes, når den skal sælges, og mange købere skeler til energimærket, inden de køber bolig. Det betyder, at det kan være sværere at sælge boligen, hvis den har et dårligt energimærke. Hvis energimærkningen omvendt er bedre end virkeligheden, risikerer køberne at få en højere varmeregning, end de havde forventet.

Kun lille forbedring siden 2015

Fejlprocenten på 31 for 2016 udgør kun en lille forbedring siden 2015, hvor der var fejl i 32 % af de kontrollerede energimærkninger.

Ifølge kvalitetskontrollen er det især forkert opmåling af bygningens ydervægge og forkert registrering af isoleringen af bygningens installationer, der volder problemer og i sidste ende kan udmønte sig i en forkert energimærkning. Energimærkningsfirmaerne er til gengæld blevet bedre til at notere energibesparelsesforslag i energimærkningsrapporterne. Andelen af energimærkninger, hvor alle væsentlige og relevante forslag er medtaget, udgjorde i 2016 88 % mod 84 % i 2015.

Skærpede krav til energimærkninger

Energistyrelsen vil indføre nye regler og tiltag for at mindske fejlprocenten, heriblandt

  • Mulighed for at påbyde ekstraordinært besøg fra de certificerende organer, der fører kontrol med energimærkningsfirmaerne ved fejl eller mangler i de udførte energimærkninger
  • Øget digital kontrol i indberetningsprogrammerne, så energimærkningsfirmaerne bliver gjort opmærksomme på manglende indtastninger eller indtastninger, der afviger væsentligt fra forventede værdier, med det formål at minimere antallet af fejl
  • Udarbejdelse af undervisningsmateriale til energimærkningsfirmaerne med fokus på de fejl, der typisk er fundet i de indberettede energimærkninger

Derudover vil energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt indkalde branchens aktører til en drøftelse af, hvordan energimærkningsordningen fremadrettet kan reformeres inden for de rammer, som EU’s bygningsdirektiv fastsætter, og på en måde, der sikrer, at bygningsejerne kan have tillid til det energimærke, de får.

Man skal kunne stole på energimærkningen

- Det er desværre ikke usædvanligt, at energimærkningsrapporterne laves, uden at der foretages egentlige undersøgelser af boligen, men tværtimod tager udgangspunkt i tabelopslag og gennemsnitsbetragtninger. Som det er i dag er der ingen garanti for, at energiforholdene er, som det beskrives i energimærket, siger advokat Kristina Søgaard og uddyber

- Det er problematisk, fordi den stigende fokus på energimærkninger, f.eks. inden for husholdningsprodukter, gør, at det er noget, boligkøbere tager med i betragtning og har tillid til, når de køber bolig. Såvel køber som sælger er nødt til at kunne stole på den energimærkning, de bliver præsenteret for, så jeg synes, det er positivt, hvis drøftelserne fører til en reformering af ordningen med sigte på at løse dette problem.

- Til problemstillingen hører yderligere, at energiforbruget der oplyses i salgsopstillingen, er energiforbruget set i forhold til energimærket og ikke sælgerens reelle forbrug. Jeg oplever derfor ofte, at energiforbruget der er oplyst i salgsmaterialet er meget forskelligt fra sælgerens reelle forbrug – og det sidste vil i mange tilfælde være det mest retvisende for en kommende køber, runder advokat Kristina Søgaard af.