Når en forældreansvarssag er under behandling, kan der opstå behov for midlertidige løsninger for at sikre børns trivsel og fortsatte relation til begge forældre. To centrale begreber i denne sammenhæng er “midlertidig afgørelse om samvær” og “kontaktbevarende samvær”. Selvom begge tiltag sigter mod at sikre børns ret til samvær med begge forældre, er der væsentlige forskelle mellem dem i forhold til formål, anvendelse og de juridiske rammer.
Midlertidig afgørelse om samvær
En midlertidig afgørelse om samvær træffes af Familieretshuset eller Familieretten, når der er uenighed mellem forældrene om samvær, mens forældreansvarssagen behandles. Denne afgørelse har til formål at fastsætte en midlertidig samværsordning, som løber, indtil der træffes en endelig afgørelse i sagen.
Der kan også træffes midlertidig afgørelse om, at der ikke skal fastsættes samvær førend Familieretten har taget endelig stilling til, om der skal være samvær og i så fald i hvilket omfang.
Kontaktbevarende samvær
Kontaktbevarende samvær er et specifikt tiltag, der typisk anvendes i tilfælde, hvor der er risiko for, at barnets kontakt til den ene forælder afbrydes helt, mens samværssagen behandles. Dette tiltag kan eksempelvis anvendes, hvis én forælder har forhindret den anden forælder – som ellers har haft kontinuerligt samvær med barnet i – i nu at se barnet.
Kontaktbevarende samvær fastsættes alene ud fra barnets alder:
- Børn under 1 år: Samvær 1-2 timer hver uge lørdag eller søndag samt 1-2 timer en hverdag hver uge efter Familieretshuset nærmere bestemmelse.
- Børn mellem 1-3 år: Samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10-17 samt en hverdag i den modsatte uge kl. 16-18.
- Børn mellem 4-6 år: Samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17.
- Børn fra 7 år og opefter: Samvær hver anden uge fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17.
Sammenligning og vurdering
Selvom begge tiltag har det overordnede formål at sikre barnets trivsel og fortsatte kontakt med begge forældre, er forskellen mellem dem primært funderet i den specifikke anvendelse og de juridiske rammer. Den midlertidige afgørelse om samvær er mere generel og bredt anvendt og kan f.eks. bestå i en 9/5 ordning eller slet intet samvær. Det kontaktbevarende samvær er mere specifik og anvendes i akutte situationer, hvor der er risiko for tab af kontakt.
I praksis kan begge former for midlertidige samværsordninger kombineres og tilpasses den konkrete situation for at sikre barnets bedste interesser. Beslutningen om fastsættelse af samvær træffes for begge muligheder altid med udgangspunkt i en vurdering af barnets behov og situationens alvor.
Konklusion
Samværssager er komplekse og følsomme, og midlertidige ordninger, som midlertidig afgørelse om samvær og kontaktbevarende samvær, spiller en afgørende rolle i at sikre børns trivsel og relation til begge forældre også under sagens behandling. Ved at forstå forskellene mellem disse to tiltag kan man bedre navigere i processen og sikre, at barnets bedste interesser varetages på bedst mulig vis.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er du velkommen til at kontakte os.
