Indarbejdelse af varemærker

Når et varemærke ikke i sig selv har tilstrækkeligt særpræg for at kunne opnå beskyttelse, kan beskyttelse alligevel ske, hvis man kan dokumentere at varemærket er indarbejdet.

At et varemærke er indarbejdet betyder, at varemærket har opnået en grad af kendthed i en given omgangskreds. Denne kendthed kan have en afsmittende effekt på omgangskredsens opfattelse af varemærket og hermed vurderingen af om varemærket har særpræg, herunder eksempelvis adskillelsesevne.

Det sker ikke sjældent, at et varemærke indledningsvist afvises som følge af manglende særpræg, men senere kan opnå registrering, idet varemærket i mellemtiden er blevet indarbejdet og har opnået kendthed og derved opnår den fornødne grad af særpræg for den relevante omsætningsgruppe.

Et varemærke kan som udgangspunkt siges at være indarbejdet, når det har været anvendt intensivt over for en relevant omsætningskreds i en længere periode, hvorved omsætningskredsen har fået øget kendskab til varemærket. Man ser med andre ord på, om omsætningskredsen kan identificere varen/virksomheden ud fra varemærket. Der kan imidlertid ikke fastsættes faste grænser for, hvornår et mærke er indarbejdet.

Påberåber man sig særpræg ved indarbejdelse skal man kunne dokumentere indarbejdelsen og de tiltag, der har dannet grundlag herfor. Alt relevant materiale kan anvendes, herunder fakturaer, magasiner, reklamemateriale, markedsundersøgelser mv.  Det vil altid være en konkret vurdering, hvor forskellige hensyn spiller ind, men ofte vil man også vurdere indarbejdelse ud fra varemærkets markedsandel, intensitet og varighed i brugen af varemærket, den geografisk udstrækning af brugen og endeligt hvor stor en del af omsætningskredsen, der kan identificere varen.

Spørgsmål til artiklen?

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller søger rådgivning til varemærkeregistrering, så er du velkommen til at kontakte advokat Malene Basballe og få et uforpligtende svar på, hvordan vi kan hjælpe dig.