Mange vælger et forhold, hvor man bor hver for sig, også kaldet for COLA-forhold (COuples Living Apart). Der kan dervære mange grunde til, at man vælger at være i et forhold og samtidig bo hver for sig, men valget har også nogle konsekvenser, som man skal være bevidst om.
De senere år er det blevet mere udbredt at bo hver for sig, selvom man er i et forhold. Grundene kan være mange. For nogen fungerer det bedst sådan, hvis man har hver sine børn, i andre tilfælde ønsker ingen af parterne at flytte til en ny by, andre igen ønsker at undgå, at der går ”leverpostej og støvsugning” i forholdet, mens andre igen har helt andre årsager til at bo hver for sig.
Uanset årsagen skal man imidlertid være bevidst om, at hvis man vælger denne model er der konsekvenser, hvis man ikke er gift med hinanden. Disse konsekvenser beskriver advokat Signe Brodtkorb nærmere her i artiklen.
Arv
Hvis I ikke er gift, er det nødvendigt, at I opretter et testamente, hvis I ønsker at arve hinanden – dette gælder dog, uanset om I bor sammen eller ej.
I så fald skal I være opmærksomme på, at I som ikke-samlevende skal betale 36,25 % i bo- og tillægsboafgift af den dyreste krone.
Til sammenligning ville der kun skulle betales 15 % i boafgift, hvis I var samlevende og havde været det mere end 2 år eller have, have haft eller vente barn sammen – og hvis I var gift, ville I helt kunne undgå at skulle betale bo- og tillægsboafgift.
Begunstigelser i pensioner og forsikringer
For de fleste pensions- og forsikringsordninger gælder særlige fradragsregler for de midler, der indbetales til ordningerne. Dette hænger dog sammen med en begrænsning i adgangen til, hvem man konkret kan indsætte som begunstiget i disse ordninger. Det betyder, at man som ikke-samlevende ikke kan sikre hinanden som begunstigede i alle pensions- og forsikringsordninger.
Ønsker I at sikre hinanden udbetalingerne fra pensioner og forsikring i tilfælde af død, vil dette som ikke-samlevende og ugifte dog kunne gøres ved at bestemme, at udbetalingerne skal ske til dødsboet i stedet og at udbetalingerne herefter via et testamente kan bestemmes at skulle udbetales til den anden part.
Dette medfører dog en væsentlig ulempe hvis der er en risiko for at dødsboet er insolvent, da udbetalingerne på denne måde ikke – som ellers – går uden om boet og dermed undgår at kreditorer kan gøre krav på midlerne.
Hvilke muligheder har man som ikke-samlevende ugift par?
Hvis I ønsker at skabe et økonomisk sikkerhedsnet til den længstlevende, kan I overveje at tegne krydslivsforsikringer på hinanden. Sådanne forsikringer fungerer som traditionelle livsforsikringer og har til formål at sikre den ene økonomisk, hvis den anden dør. Fordelen er at der gælder andre – og lempeligere – afgiftsregler når forsikringen tegnes på denne måde.
I kan også overveje at indgå ægteskab, selvom I bor hver for sig. Når man indgår ægteskab, får man såkaldt formuefællesskab, men hvis I ikke ønsker, at reglerne om delingsformue skal gælde i jeres tilfælde, kan I oprette en ægtepagt, som regulerer formueforholdet på den måde, som I ønsker det. På den måde kan I i vidt omfang sikre den løsning, I ønsker, i tilfælde af skilsmisse, samtidig med at I undgår at skulle betale bo- og tillægsboafgift ved den enes død.
Spørgsmål til artiklen?
Hvis I har spørgsmål til artiklen eller søger rådgivning i forhold til, hvordan I sikrer hinanden bedst muligt, er I velkommen til at kontakte os og få et uforpligtende svar på, hvordan vi kan hjælpe.
