Når du og din ægtefælle går fra hinanden, skal jeres fællesbo deles. I forbindelse med bodelingen er der flere ting, du skal være opmærksom på. Vi har listet fem af dem her.
Ophørsdagens betydning for bodelingen
Ophørsdagen er den dag, hvor Familieretshuset modtager anmodningen om separation/skilsmisse.
Når I skal dele jeres fællesbo, sker det med udgangspunkt i ophørsdagen. Af samme årsag er det en forudsætning for bodelingen, at der er søgt om separation/skilsmisse.
De aktiver og passiver, som I hver især ejer på ophørsdagen, indgår i bodelingen. Hvis en ægtefælles bodel er positiv, skal værdien af denne deles mellem jer. Hvis bodelen derimod er negativ, beholder den pågældende ægtefælle sin egen (negative) bodel, men modtager fortsat halvdelen af ægtefællens bodel, hvis denne er positiv.
Har I en ægtepagt med aftale om særeje, eller har modtaget gave eller arv som særeje?
Hvis en af jer har særeje på hele eller dele af formuen, skal dette ikke indgå i bodelingen. Det gælder bl.a., hvis I har oprettet en ægtepagt med aftale om særeje, men også hvis I har fået gaver fra eksempelvis jeres forældre med bestemmelse om, at disse skal være særeje.
Derudover kan der være aktiver, som ikke skal deles, men kan beholdes af den ægtefælle, som aktivet tilhører – det gælder f.eks. erstatninger for personskade og de fleste pensionsordninger.
Værdiansættelse af huset i forbindelse med bodeling
Hvis I har en fælles ejerbolig, skal I finde ud af, hvad der skal ske med den, efter I går fra hinanden.
Hvis en af jer skal overtage boligen, er udgangspunktet, at det sker til vurderingsprisen, med mindre I bliver enige om noget andet. Vurderingsprisen er den pris, som en ejendomsmægler vurderer, at boligen kan sælges for i en kontant handel til tredjemand ved sædvanlig liggetid hos en ejendomsmægler.
Det kan være en god idé, hvis I kan blive enige om det, at indhente vurderinger fra to forskellige ejendomsmæglere og lade den gennemsnitslige salgspris ligge til grund for vurderingsprisen.
De udgifter, som man ville have haft til en mægler, såfremt ejendommen blev solgt til tredjemand kan ikke fratrækkes, medmindre man kan blive enige herom, da udgifterne jo først vil skulle betales ved et senere salg.
Hvis boligen derimod skal sælges til en tredjepart i almindelig fri handel, skal I indhente et traditionelt salgsoplæg fra ejendomsmægleren og få sat ejendommen til salg.
Restskat/Forsikring/Kreditforening
I forbindelse med bodelingen skal du være opmærksom på, at visse udgifter betales/kommer til udbetaling på et skævt tidspunkt i forhold til bodelingen, men hvis de vedrører perioden, før I anmodede om separation/skilsmisse, skal de stadig indgå i bodelingen.
Det kan f.eks. være gældende for restskat, forsikring og indbetaling til kreditforeningen.
Det kan derfor være nødvendigt at lave en refusionsopgørelse, så den ene ikke – uden at vide det – står med udgifterne/indtægterne, efter bodelingen er slut.
Få lavet en skriftlig aftale
Sørg for at få lavet en skriftlig aftale (også kaldet en bodelingsoverenskomst) der beskriver jeres aftale om bodeling, så I har den, hvis der skulle opstå uenigheder på et senere tidspunkt.
I bør få hjælp af en advokat til udarbejdelsen, så I sikrer, at den er udarbejdet korrekt og tager højde for at alle aktiver og passiver deles, samt at bodelingen er endelig og så vidt muligt ikke kan tilsidesættes på et senere tidspunkt.
Behov for hjælp til udarbejdelse af en bodelingsoverenskomst?
Hvis du har brug for rådgivning i forbindelse med bodelingen eller behov for hjælp til udarbejdelse af en bodelingsoverenskomst, står vi klar til at hjælpe dig.
