I kølvandet på coronavirussens udbrud står produktionsapparatet i Kina stille. Hvilken betydning det har for kontrakter, kan du få overblik over her.
Siden coronavirussen (COVID-19) opstod i den kinesiske Hubei-provins i december 2019, har WHO erklæret virusspredningen for en international sundhedskrise.
Coronavirussens udbrud har bl.a. fået produktionsapparatet i Kina til at stå stille, hvilket påvirker handel og erhvervslivet i Kina såvel som internationalt. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt coronavirussen kan betragtes som en force majeure-begivenhed i kontraktforhold.
Hvad er force majeure?
Force majeure-begrebet bruges, når en ekstraordinær og uventet omstændighed, som ingen af parterne har indflydelse på, medfører at en eller begge parter fritages fra kontrakten. Omstændigheden skal være upåregnelig og kan eksempelvis være krigsudbrud, strejke eller naturkatastrofer.
Coronavirus indvirkning på kontraktforhold
Udgangspunktet i dansk ret er, at hvis en kontraktpart ikke kan opfylde en indgået kontrakt, så kan den anden part gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for den misligholdende part. Manglende opfyldelse af en kontrakt kan være i form af forsinket levering, levering i et forkert omfang mv. Som en konsekvens af en kontraktparts manglende opfyldelse af kontrakten, kan vedkommende blive erstatningsansvarlig over for den anden part, for det tab som denne har lidt.
Hvis der derimod foreligger en force majeure-begivenhed, kan en kontraktparts manglende opfyldelse af kontrakten, være ansvarsfri med henvisning til force majeure.
Såfremt en af parterne ikke kan opfylde sine forpligtelser i henhold til en indgået kontrakt – og årsagen hertil kan tilskrives coronavirussen – bør man derfor undersøge, hvorvidt kontrakten har en force majeure-klausul og dernæst, om den tilskriver epidemi, karantæner og/eller sundhedskrise som værende en force majeure-begivenhed. Hvis det er tilfældet, vil en kontraktpart efter omstændighederne kunne undgå ansvaret for manglende opfyldelse. Det er klausulens formulering, som er afgørende.
Hvis ikke kontrakten tager stilling til force majeure, skal lovvalget undersøges, da dette er afgørende for, hvorvidt påberåbelse af force majeure anerkendes. I nogle lande gælder der generelle retsnormer om ansvarsfrihed som følge af force majeure, selvom der ikke er taget højde for det direkte i kontrakten. Dette gælder eksempelvis kontrakter underlagt dansk ret, men det er i sidste ende domstolen, der vil tage stilling til, om der i den foreliggende situation er tale om force majeure.
Samhandel med Kina
WHO har i februar 2020 meddelt, at der ikke er smitterisiko forbundet med modtagelse af pakker og varer fra højramte steder såsom Kina. På nuværende tidspunkt er det derfor ikke muligt som køber at nægte modtagelse af leverancer fra Kina, blot fordi varerne kommer fra et coronaramt område.
Kinas råd for fremme af international handel (CCPIT) meddelte i januar 2020, at rådet ville udstede force majeure-certifikater til kinesiske selskaber, med henblik på at imødekomme krav om erstatning og force majeure fra internationale samhandelspartnere. De første certifikater er i dag udstedt.
Oplever du leveringshindringer i form af f.eks. forsinket eller manglende levering fra Kina, kan du med fordel anmode kinesiske samhandelspartnere om et force majeure-certifikat. Certifikatet er ikke bindende for domstolenes vurdering af ansvarstvister, men certifikatet vil formentligt blive tillagt nogen vægt i vurderingen.
Coronavirussen som force majeure-begivenhed?
For fremtidige kontrakter bør der overvejes en specifik stillingtagen til, hvorvidt epidemier, pandemier og deraf følgende indflydelse på opfyldelse af kontrakten skal anses som en force majeure-begivenhed.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os.
