Betydning af de nye ejendomsvurderinger

Køb af hus på tvangsauktion: Sådan kan advokaten hjælpe

Køb af hus på tvangsauktion er ikke for hvem som helst. Med mindre du har stor erfaring med at købe på tvangsauktion, er det en god idé at søge professionel rådgivning fra nogen, der ved, hvordan det foregår og hvad du skal være opmærksom på.

Hvis du vælger at købe hus på tvangsauktion, vil du typisk kunne handle det til en mere attraktiv pris, end hvis du skulle købe det i almindelig fri handel. Det kan der være flere grunde til, blandt andet at du som køber ikke har mulighed for at sikre dig mod fejl og mangler som ved et ”normalt” huskøb samt at selve købsprocessen kræver en mere aktiv rolle af dig som køber. Derfor er det også en god idé, at du rådgiver dig med nogen, der kender spillereglerne og har erfaring i at købe hus på tvangsauktion.

Få rådgivning ved køb på tvangsauktion

Når du køber hus på tvangsauktion, køber du huset som beset. Der er ikke udarbejdet tilstandsrapport, og du kan ikke tegne en ejerskifteforsikring. Det skal du tage højde for, inden du træffer beslutningen om at byde. Du vil altid kunne få en besigtigelse af ejendommen inden auktionen, men der vil typisk være kort tid til rådighed, så det er en god idé at tage en fagperson med, som kan rådgive dig om husets stand, herunder hvad eventuelle forbedringer vil koste.

Hvis du vil herefter beslutter dig for at byde på huset på en auktion, kan det være en god idé at søge rådgivning ved en advokat. Advokaten kan gennemgå auktionssalgsopstillingen og forklare dig, hvad du skal være særligt opmærksom på. Advokaten kan også fortælle dig, hvilke tillæg der vil blive lagt oveni dit bud og under hensyntagen til dette samt husets stand rådgive dig om, hvad du bør byde. Endelig kan du få advokaten til at byde for dig på tvangsauktionen. Når auktionen er endelig, kan advokaten desuden være behjælpelig med at hjemtage skødet.

Hvis huset ikke er fraflyttet, når du overtager det, er det overladt til dig selv at få beboeren til at flytte fra huset. I tilfælde som disse vil advokaten kunne rådgive dig om, hvordan du griber opgaven an.

Overvejer du at købe hus på tvangsauktion eller har du spørgsmål?

Hvis du spørgsmål til artiklen eller overvejer at købe hus på tvangsauktion, er du velkommen til at kontakte en af vores advokater, og få et uforpligtende svar på, hvordan vi kan hjælpe dig.

Find ejendomme på tvangsauktion

Hvis du ønsker at købe en ejendom på tvangsauktion, så bliver de ofte offentliggjort på følgende hjemmesider:
tvangsauktioner.dk
itvang.dk
boligsiden.dk

Har du brug for juridisk rådgivning, inden du byder på en tvangsauktion, så er du velkommen til at kontakte os for et uforpligtende svar på, hvordan vi kan hjælpe dig

Vil du vide mere?

Stormflod og skade på fast ejendom

Mange ejere af huse og sommerhuse langs den danske østkyst risikerer i de kommende dage, at deres hus bliver oversvømmet, som følge af den værste stormflod i mere end 110 år.