Det er velkendt, at det er risikabelt at afskedige en fleksjobber. Der har dog ikke været klarhed over risikoens størrelse, men det ændrer en dom fra Vestre Landsret nu på.
Langt de fleste fleksjobbere har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Det betyder, at en arbejdsgiver risikerer at blive pålagt at betale en godtgørelse til fleksjobberen, hvis fleksjobberen afskediges og det kan sandsynliggøres, at afskedigelsen er begrundet i vedkommendes handicap.
Sådan skal godtgørelsen beregnes
Når en medarbejder afskediges i strid med forskelsbehandlingslovens regler, skal arbejdsgiver typisk betale en godtgørelse i størrelsesordenen svarende til 9 måneders løn.
Det har dog ikke stået fuldstændigt klart, om en fleksjobber i så fald havde krav på godtgørelse for arbejdsgivers andel af lønnen, eller om der kunne rejses krav om både arbejdsgivers andel af lønnen samt flekslønstilskuddet fra det offentlige.
I en ny dom har Vestre Landsret slået fast, at der kun skal beregnes godtgørelse af arbejdsgivers reelle lønudgift.
Dette falder bedst i tråd med den gældende praksis for beregning af godtgørelser i øvrigt. Samtidig fastslog Vestre Landsret, at denne praksis lever op til kravene i det bagvedliggende EU-direktiv, hvori der stilles krav om, at sanktionerne i forskelsbehandlingsloven skal:
- Være effektive
- Stå i rimeligt forhold til overtrædelsen
- Have en afskrækkende virkning
Sørg for rådgivning inden eventuel opsigelse
Det giver god mening, at risikoen for arbejdsgiver skal være rimelig set i forhold til ansættelsesforholdet. Hvis godtgørelsen skulle beregnes på baggrund af både løn og fleksjobstilskud, ville det være meget risikabelt at ansætte en fleksjobber på grund af den store risiko forbundet med en afskedigelse af vedkommende.
Fra Penta Advokaters side anbefaler vi imidlertid fortsat, at man får bistand af en advokat eller arbejdsgiverforening, inden der opsiges en fleksjobber.
