Nye ejendomsvurderinger udskydes til 2020

Nye ejendomsvurderinger udskydes til 2020

Der var varslet nye ejendomsvurderinger fra 2019, men systemet der skal håndtere ejendomsvurderingerne er ikke blevet klar, så de nye vurderinger er foreløbigt udskudt til 2020.

Skatteminister Karsten Lauritzen orienterede onsdag d. 31. oktober om, at de nye ejendomsvurderinger, der efter den oprindelige plan skulle være trådt i kraft ved årsskiftet, udskydes til 2020.

Ejendomsvurderingerne er tidligere blevet udskudt til andet kvartal af 2019, men i går blev udskydelsen altså yderligere forlænget, frem til 2020.

Udskydelsen skyldes, at IT-systemet der skal håndtere de nye ejendomsvurderinger ikke når at blive klar.

Hvad betyder udskydelsen af de nye ejendomsvurderinger?

Hos Penta Advokater har vi tidligere skrevet om de nye ejendomsvurderinger, der blev besluttet gennem en politisk aftale tilbage i 2016. Det er endnu uklart, præcist hvordan de nye ejendomsvurderinger vil adskille sig fra de eksisterende, men efter al sandsynlighed vil ejere til attraktivt beliggende boliger skulle betale mere i ejendomsskat, mens ejere med ringere beliggende boliger kan se frem til at skulle betale mindre i ejendomsskat.

Læs eventuelt vores artikel: Husk dette hvis du ønsker at overdrage en ejendom inden for familien

– Udskydelsen er ubelejlig for dem, der betaler for meget i skat grundet for høje vurderinger. Dog har Skatteministeren forsikret, at ingen boligejere vil tabe på udskydelsen af ejendomsvurderingerne, og at de boligejere, der har betalt for meget i skat som følge af for høje vurderinger, vil få penge tilbage, når de nye ejendomsvurderinger kommer, siger advokat Kristina Søgaard og tilføjer

– Selvom det er ærgerligt, at de nye ejendomsvurderinger endnu engang udskydes, ville det omvendt også være uheldigt at sætte et ejendomsvurderingssystem i drift, som SKAT ikke er sikker på virker, så på den baggrund er det fornuftigt at afvente, at systemet er gennemtestet og 100 procent i orden, inden det tages i brug.

Har du brug for rådgivning i forbindelse med bolighandel?

Hvis du har behov for rådgivning i forbindelse med en bolighandel eller overdragelse af ejendom inden for familien, er du velkommen til at kontakte en af vores advokater, og få et uforpligtende svar på, hvordan vi kan hjælpe dig.

Vil du vide mere?

Midlertidige dispensationer fra lokalplaner

Kommunerne har pligt til at udarbejde en lokalplan for anvendelsen af ejendommene i et givent område, hvis der skal gennemføres større udstykninger eller bygge- og anlægsarbejder, som væsentligt ændrer det bestående miljø.

Stormflod og skade på fast ejendom

Mange ejere af huse og sommerhuse langs den danske østkyst risikerer i de kommende dage, at deres hus bliver oversvømmet, som følge af den værste stormflod i mere end 110 år.