Delt børne- og ungeydelse

Nyt familieretligt system betyder delt børne- og ungeydelse

1. april 2019 trådte det nye familieretlige system i kraft. Det betyder blandt andet, at børnepengene fremover vil blive delt mellem forældrene.

Det nye familieretlige system vil – udover væsentlige ændringer i sagsbehandlingen af skilsmisser og børnesager – betyde, at forældrene skal til at dele børnepengene. 10. april 2019 blev lovforslaget fremsat i Folketinget, og ændringen ventes at træde i kraft pr. 1. januar 2020.

OBS: Forslaget, som er beskrevet i denne artikel, er sidenhen blevet ændret og det ændrede forslag er vedtaget.
Læs hvad det betyder i denne artikel >> Sådan deles børne- og ungeydelsen fra 1. januar 2022

Børne- og ungeydelsen vil blive delt mellem forældrene fra 2020

Bliver loven vedtaget betyder det, at børne- og ungeydelsen fra 2020 vil blive udbetalt ligeligt til barnets forældre. Dette gælder som udgangspunkt også, selvom forældrene ikke bor sammen. Dog vil forældre der har den fulde forældremyndighed over barnet alene forsat modtage den fulde ydelse selv.

Hvis forældrene ikke bor sammen, har de mulighed for at vælge, at den ene forælder skal have hele ydelsen udbetalt. Det forudsætter, at forældrene er enige herom. Hvis forældrene er uenige, kan udbetalingen ske til den ene, hvis en samværsafgørelse fastslår, at barnet er mest det ene sted.

Børne- og ungeydelsen vil fortsat være indkomstafhængig, og den såkaldte indkomstaftrapning (ydelsen aftrappes med to procent af den del af indkomsten, der overstiger et fastsat grundbeløb, som i 2019 er på 782.600 kroner) vil fra 2020 ske for forældrene hver især.

Delte børnepenge: Det betyder det rent praktisk

Advokatfuldmægtig Sanne Jylov Hostrup uddyber her, hvad den delte børnecheck rent praktisk betyder.

Hvis forældrene har delt forældremyndighed over barnet, vil børne- og ungeydelsen som udgangspunkt blive delt fra 2020. Dette gælder i øvrigt også, hvis forældrene er samboende/gift. Forældrene vil herefter modtage halvdelen af ydelsen hver. Da ydelsen er indkomstafhængig, vil forældrene i nogle tilfælde få udbetalt forskellige beløb.

Derudover gælder:

  • Hvis kun en af forældrene har den fulde forældremyndighed over barnet, vil den fulde børne- og ungeydelse fortsat blive udbetalt til denne forælder.
  • Hvis barnet ifølge aftale eller afgørelse bor mindst 9 dage ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, kan den forælder, hvor barnet bor størstedelen af tiden, anmode Udbetaling Danmark om at udbetalingen ændres, så det fulde beløb udbetales til forælderen, hvor barnet bor størstedelen af tiden. Ændringen forudsætter, at det kan dokumenteres enten gennem afgørelse fra Familieretshuset eller gennem aftale lavet mellem forældrene, at barnet bor mindst 9 dage ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver.

– Hos Penta Advokater hilser vi de nye regler velkommen af hensyn til ligestillingen, men vi frygter, at det kan give anledning til konflikter mellem de forældre, der ikke bor sammen om, hvordan børnefamilieydelsen bruges bedst for barnet: Skal der købes ny flyverdragt eller skal pengene gå til en tur i Zoo?, spørger advokatfuldmægtig Sanne Jylov Hostrup retorisk.

OBS: Forslaget, som er beskrevet ovenfor, er sidenhen blevet ændret og det ændrede forslag er vedtaget.
Læs hvad det betyder i denne artikel >> Sådan deles børne- og ungeydelsen fra 1. januar 2022

Har du brug for rådgivning om samværsaftaler, bopæl eller andet?

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller behov for rådgivning i forbindelse med samværsaftaler, bopæl eller lignende, er du velkommen til at rette henvendelse til os og få et uforpligtende svar på, hvordan vi kan hjælpe dig med opgaven.

Vil du vide mere?

Derfor er samværsaftalen vigtig

Er det nødvendigt med en samværsaftale?

En samværsaftale er ikke en nødvendighed, når I går fra hinanden og har fælles børn, men den er rigtig god at have, uanset hvor godt jeres samarbejde omkring børnene er.