Rådgivning om erhvervslejekontrakter

Penta Advokater har bistået Wind Ejendomsselskab Ribe ApS med udlejningen til Tesla Motors Denmark i Ribe

Wind Ejendomsselskab Ribe ApS ejet af René Wind har for nyligt indgået en aftale med Tesla Motors Denmark om udlejning af lokalerne, hvor Wind Automobiler tidligere hørte til.

Tesla udvider i Danmark og vil i løbet af sommeren åbne endnu et Tesla Center i de eksisterende lokaler ejet af Wind Ejendomsselskab Ribe ApS på adressen Ole Rømers Vej 11.

Tesla overtog lokalerne den 10. marts 2022, og er allerede i gang med at renovere og ombygge den eksisterende autoforhandlerforretning.

Fra Penta Advokaters side har sagen været varetaget af advokat Humle Pugh, der har bistået med forhandlingen af selskabsretlige dokumenter, og advokat Louise Hans Andersen, der har bistået med forhandlingen af erhvervslejekontrakten.

– Det har været interessant at følge processen så tæt både i forhold til de planlagte ændringer af den eksisterende bygning og forretning, men lige så meget at få forhandlet dokumenterne på plads indenfor en meget kort tidsramme. Vi kender René Wind fra andre sager og det har været en positiv oplevelse for os at kunne bistå med rådgivning i en så spændende case. Vi er naturligvis også meget glade for at kunne være med til at sikre en stor international spiller til en by som Ribe, og vi ser meget frem til at se de nye lokaler hos Tesla, når de forventeligt åbner deres butik i sommeren 2022, siger advokat Louise Hans Andersen.

Ejer af Wind Ejendomsselskab Ribe ApS, René Wind, der har udlejet lokalerne til Tesla Motors Denmark udtrykker fuld tilfredshed med samarbejdet.

– Vi har følt os trygge ved den rådgivning og hjælp, vi har fået i forbindelse med kontrakten med Tesla. Louise er yderst kompetent. Hun har gjort sit ypperste for, at vi kom hurtigt og sikkert i mål. Vi kan kun give hende de bedste anbefalinger, siger René Wind.

Vil du vide mere?

Fraflytningsopgøret

Når du som udlejer har modtaget en opsigelse fra din lejer eller selv har opsagt denne, er der flere ting, du skal være opmærksom på, for at sikre dig, at du kan gøre eventuelle istandsættelseskrav gældende over for lejeren.