De reelle ejere af en virksomhed skal registreres

Snart skal de reelle ejere af en virksomhed registreres

Fra sommeren 2017 skal de reelle ejere af en virksomhed registreres. Formålet er at gøre det vanskeligere at sløre ejerskabet af en virksomhed gennem komplicerede selskabskonstruktioner.

Gennemsigtighed i ejerstrukturen

Formålet med registreringen af en virksomheds reelle ejere er at skabe en øget gennemsigtighed af virksomhedens ejerstruktur, så det bliver vanskeligere at sløre ejerskabet af en virksomhed ved hjælp af komplicerede selskabskonstruktioner.

Oplysningerne skal desuden medvirke til at styrke bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering samt dæmme op for misbrug af selskabs- og skattelovgivningen og for skatteunddragelse.

Disse virksomhedstyper skal registrere de reelle ejere

De reelle ejere af en virksomhed er de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed. Det kan for eksempel være i form af kapitalandele, i forhold til stemmerettigheder eller i forhold til andre former for indflydelse, eksempelvis retten til at udpege medlemmer af ledelsen.

De virksomhedstyper, der, fra udgangen af 1. halvår 2017, skal registrere deres reelle ejere, er;

  • A/S
  • ApS
  • IVS
  • P/S
  • K/S
  • I/S
  • Fonde (både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende)
  • Finansielle virksomheder
  • Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA, SMBA)
  • Europæiske virksomhedsformer (SE, SCE, EØFG)

Børsnoterede virksomheder og enkeltmandsvirksomheder skal ikke registrere de reelle ejere.

En virksomheds reelle ejere vil efterfølgende fremgå af virksomhedens oplysninger i CVR på Virk på lige fod med virksomhedens legale ejere. Såfremt en virksomhed ikke registrerer de reelle ejere, kan virksomheden pålægges bøder.

Erhvervsstyrelsen arbejder på en vejledning om registrering af reelle ejere. Vi følger op med yderligere information, når den foreligger.

Opdatering: De reelle ejere skal registreres senest d. 1. december 2017.

Vil du vide mere?

Kommuners passivitet i byggesager

Passivitet fra myndighedernes side kan betyde, at man ikke længere kan håndhæve reglerne. Det kaldes også retsfortabende passivitet. Det kan også udtrykkes sådan, at den berørte virksomhed eller person siges at have indrettet sig i tillid til, at forholdet var accepteret, og derfor har en berettiget forventning om, at der ikke sker yderligere.