Det er udbredt i mange virksomheder, at medarbejderne i større eller mindre omfang arbejder hjemmefra. En ny dom fra Højesteret slår fast, at en medarbejder ved hjemmearbejde også i fuldt omfang er dækket af arbejdsskadelovgivningen.
Hjemmearbejdspladsen
Arbejdsmiljøreglerne gælder helt generelt også for hjemmearbejdspladser. Det betyder, at arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdsforholdene er forsvarlige, både fysisk og psykisk.
Hvis man arbejder hjemme mere end to dage om ugen, skal hjemmearbejdspladsen opfylde visse krav til skærmarbejde. Dette inkluderer, at skærmen skal være adskilt fra tastaturet, og der skal være tilstrækkelig plads til at hvile hænder og underarme. Arbejdsgiveren har desuden ansvaret for, at man har det nødvendige udstyr og inventar til at udføre sit arbejde hjemmefra. Dette kan inkludere en ergonomisk stol, et passende bord, og andet nødvendigt udstyr. Endelig skal arbejdsgiveren også sikre, at det psykiske arbejdsmiljø er i orden. Dette betyder, at arbejdet skal planlægges og tilrettelægges, så det ikke fører til stress eller andre psykiske belastninger.
Og hvad med arbejdsskader?
Det er næppe en overraskelse, at arbejdsskadesikringsloven – der bl.a. skal sikre en ansat erstatning ved arbejdsskader – også generelt gælder ved hjemmearbejde. Men spørgsmålet har været, om det også er tilfældet, når en skade sker uden formel tilknytning til arbejdet. Det har en helt ny dom fra Højesteret nu taget stilling til.
Sagen drejede sig om en medarbejder, der arbejdede hjemmefra. Hun rejste sig på et tidspunkt fra sit arbejdsbord og gik ud til kaffemaskinen i køkkenet. På vej tilbage til arbejdspladsen faldt hun over en kasse på gulvet og kom til skade. Kassen var privat og havde formentlig stået det pågældende sted et års tid. Hun beskadigede bl.a. sit ben og brækkede skulderen ved faldet.
Der var i sagen enighed om, at medarbejderen var i færd med at udføre sit arbejde, da hun kom til skade, og at det forhold, at hun hentede kaffe, ikke ændrede herved.
Ankestyrelsen afviste at anerkende ulykken som en arbejdsskade, da skadens indtræden ”(…) ikke var forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik.” Der blev videre lagt væk på, at arbejdsgiveren ikke havde indflydelse på, at den pågældende kasse stod hvor den gjorde.
Højesteret mente derimod, at der var tale om en arbejdsskade, da ulykken skete på et tidspunkt, hvor medarbejderen var i færd med at udføre sit arbejde, og da hun ikke var i gang med at udføre handlinger af privat karakter. Højesteret fandt således, at arbejdsgiveren også må bære risikoen for skader, der sker som følge af, at en ansat under udførelsen af arbejde i hjemmet falder over egne genstande, som ikke har noget med arbejdet at gøre, men som er en del af hjemmets indretning.
Medarbejderens tilskadekomst var derfor ifølge Højesteret ”(…) en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under”, jf. definitionen i arbejdsskadesikringslovens § 5.
Få juridisk bistand
Tag kontakt til vores advokater Mikael Marstal og Casper Mogensen, hvis du ønsker at vide mere eller har behov for assistance i en konkret sag eller vurdering.
