Har du styr på reglerne for pauser?

Som arbejdsgiver har du ikke bare ret, men også pligt til at tage stilling til medarbejdernes pauser. Med ledelsesretten i hånden kan du fastlægge, hvordan og hvornår pauser afholdes – men der er regler, du skal kende, og grænser, du ikke må overskride. Har du styr på dem?

Det lovgivningsmæssige grundlag

Arbejdstidsloven (lov nr. 248 af 17. marts 2001) gennemfører dele af EU’s arbejdstidsdirektiv og fastslår, at medarbejdere, der arbejder mere end 6 timer om dagen, har krav på en pause. Der er ingen krav til pauselængde – blot at den er “tilstrækkelig”, hvilket typisk fortolkes som mindst 15-30 minutter, afhængigt af arbejdets karakter.
Men hvordan pausen placeres, og om den er betalt, er op til dig som arbejdsgiver – med visse forbehold.

Ledelsesretten: din ramme for at fastsætte regler

Ledelsesretten giver dig lov til at:

  • Fastlægge pausens længde og placering
  • Bestemme, om en pause er betalt eller ej
  • Udforme retningslinjer for adfærd under pauser (fx rygning, mobilbrug, opholds-zoner)
  • Ændre eksisterende praksis – hvis ændringen ikke er væsentlig for medarbejde-ren

Hvis ændringen er væsentlig – fx ved at fjerne betalte pauser – skal du varsle ændringen som en vilkårsændring med medarbejderens opsigelsesvarsel.

Betalte og selvbetalte pauser: hvad er forskellen?

  • Betalte pauser indgår i arbejdstiden. Du kan stille krav om, at medarbejderen bliver på arbejdspladsen og står til rådighed.
  • Selvbetalte pauser tæller ikke med i arbejdstiden. Her har medarbejderen frihed, men du kan stadig opstille saglige regler for fx rygeadfærd, firmatøj og ophold.

Du har ikke pligt til at tilbyde betalte pauser, medmindre det er aftalt i kontrakt eller overenskomst.

Rygepolitik på arbejdspladsen

Rygning i arbejdstiden er ikke en rettighed – og som arbejdsgiver kan du indføre en rygepolitik, der begrænser eller helt forbyder rygning i arbejdstiden.
Du kan lovligt beslutte:

  • At rygning kun må finde sted i den selvbetalte frokostpause
  • At alle rygepauser skal afholdes uden for arbejdstiden og ikke må forlænge øvrige pauser
  • At medarbejdere ikke må ryge på arbejdspladsens område – heller ikke i pauser
  • At der er forbud mod rygning i arbejdstiden, selv uden for matriklen, hvis med-arbejderen bærer uniform eller firmalogo

Det kan også gælde for e-cigaretter og andre tobaksprodukter, og du er ikke forpligtet til at etablere rygeområder.

Vigtigt: En ændring af rygepraksis, som påvirker medarbejderens vilkår væsentligt (fx fjernelse af adgang til rygepauser), bør varsles på samme måde som andre ændringer i ansættelsesforholdet.

Overenskomster og ændringer: Hvad kræver ekstra opmærksomhed?

Har dine medarbejdere en overenskomst, skal du:

  • Kontrollere, om den indeholder regler om pausevarighed og betaling
  • Overholde varsler og inddrage tillidsrepræsentanter ved væsentlige ændringer

I ikke-overenskomstdækkede virksomheder har du mere fleksibilitet – men væsentlige ændringer kræver stadig varsel i henhold til funktionærloven eller ansættelseskontrakten.

Få juridisk bistand

Hos Penta Advokater tilbyder vi juridisk rådgivning om udarbejdelse af personalepolitikker. Tag kontakt til vores advokater Mikael Marstal og Casper Mogensen, for udarbejdelse af eller gennemgang af jeres personalepolitikker

Vil du vide mere?

Har du styr på reglerne for pauser?

Som arbejdsgiver har du ikke bare ret, men også pligt til at tage stilling til medarbejdernes pauser. Med ledelsesretten i hånden kan du fastlægge, hvordan og hvornår pauser afholdes – men der er regler, du skal kende, og grænser, du ikke må overskride. Har du styr på dem?

Er du kommet til skade på jagten? Søg rådgivning her

Arbejdsulykker og hjemmearbejde

Det er udbredt i mange virksomheder, at medarbejderne i større eller mindre omfang arbejder hjemmefra. Arbejdsmiljøreglerne gælder helt generelt også for hjemmearbejdspladser. Det betyder, at arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdsforholdene er forsvarlige, både fysisk og psykisk.

Få rådgivning om opdatering af kontrakter

Relevante overvejelser ved en direktørkontrakt

En direktørkontrakt er en afgørende aftale, der fastlægger rammerne for samarbejdet mellem en virksomhed og dens øverste ledelse. Det er derfor vigtigt at udforme en detaljeret kontrakt, der klart definerer rettigheder og forpligtelser for begge parter.