Når en medarbejder er blevet opsagt, gælder der en særlig loyalitetspligt. Det betyder i korte træk, at medarbejderen i opsigelsesperioden ikke må tale dårligt om sin arbejdsgiver, og ikke må påbegynde ansættelse hos en konkurrent (hvis man er fritstillet) eller forberede eller påbegynde konkurrerende virksomhed selv. Det omfatter også et forbud mod aktivt at prøve at gafle kunder fra sin arbejdsgiver til en ny virksomhed. Den hidtidige arbejdsgiver er med andre ord ikke forpligtet til at betale løn, mens medarbejderen aktivt prøver at modarbejde forretningen. Overtræder medarbejderen loyalitetspligten risikerer man bortvisning og dermed at miste sin løn i resten af opsigelsesperioden.
Man må i opsigelsesperioden gerne søge andet arbejde også hos konkurrenter og kunder, medmindre man er begrænset af en ansættelsesklausul – man må bare ikke starte før opsigelsesperioden (eventuelt efter en kontraopsigelse) er udløbet.
En række sager de senere år om loyalitetspligten har handlet om, hvad en opsagt medarbejder må eller ikke må kommunikere offentligt om sin opsigelse – og det gælder særligt på LinkedIn. Det er ikke enkelt at afgøre, hvornår man overtræder grænsen mellem loyalitet og illoyalitet. Men som en ny afgørelse fra Vestre Landsret viser, skal man som medarbejder træde varsomt – og virksomhederne skal tænke sig godt om.
Loyal eller ej?
Sagen handlede om en medarbejder med lang brancheerfaring og et stort internationalt netværk. Han var efter nogle års ansættelse blevet opsagt og fritstillet. Lidt over en måned efter opsigelsen, mens der stadig var ca. 3 måneder tilbage af opsigelsesperioden, skrev han på LinkedIn med overskriften ”Kære netværk”, at han gerne ville oplyse, at han var på ”garden leave”- altså fritstillet – og at han var ”tilgængelig” for at besvare spørgsmål. Han oplyste sin private mailadresse og telefonnummer. Han skrev samtidig, at han var åben overfor ”generelle” forslag eller tilbud om fremtidige muligheder. Endelig stod der, at han så frem til at ”fortsætte vores gode samarbejde”, og at han håbede, at ”vi snart får mulighed for at arbejde sammen igen”. Opslaget var derefter gentaget på engelsk.
Medarbejderen havde på det tidspunkt ikke andet job og havde ikke startet eller forberedt konkurrerende virksomhed.
Dagen efter blev han bortvist med den begrundelse at han have opført sig illoyalt. Det kom der efterfølgende en retssag ud af. Medarbejderen vandt i både byretten og landsretten med den begrundelse, at han ikke, da han lavede opslaget, var ansat eller på vej til at blive ansat hos en konkurrent til arbejdsgiveren, og at opslaget var holdt i generelle vendinger. Medarbejderen skulle derfor have løn for hele opsigelsesperioden og gik også en større godtgørelse.
En af de tre dommere i landsretten mente dog, at opslaget var egnet til at skade arbejdsgiverens interesser, og at bortvisningen derfor var berettiget. Sagen viser derfor med al tydelighed, at grænsen mellem at være loyal og illoyal kan være hårfin.
Søg rådgivning
Tag kontakt til vores advokater Mikael Marstal og Casper Mogensen, hvis du ønsker at vide mere om emnet eller har behov for assistance i en konkret sag eller vurdering.


