Den 5. juli 2023 offentliggjorde Konkursrådet et forslag til revision af de eksisterende regler for konkurskarantæne. Forslaget til revision af reglerne er sendt i høring, og er derfor ikke et udtryk for nye gældende regler.
Vores erfarne fagspecialister følger udviklingen af konkurskarantænereglerne nøje og vil, når forslaget til revision af konkurskarantænereglerne har været i høring, udgive en opdateret artikel herom. Vi vil i denne artikel opsummere de væsentligste foreslåede ændringer til de nuværende konkurskarantæneregler.
Eksempler på typer af forretningsførelse, som i almindelighed kan anses for groft uforsvarlig
Det følger af konkurslovens § 157, stk. 1, at konkurskarantæne kan pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse.
Den gældende retspraksis indeholder klare retningslinjer for, hvornår en given forretningsførelse i almindelighed skal anses som groft uforsvarlig og derfor selvstændigt kunne begrunde pålæg af konkurskarantæne. Det er derfor konkursrådets vurdering, at der er et godt grundlag for at udstikke nogle retningslinjer herfor direkte i konkurslovens § 157, stk. 1.
Konkursrådet har foreslået følgende oplistning, der anses for groft uforsvarlig forretningsførelse, der i sig selv kan begrunde pålæg af konkurskarantæne:
- væsentlig tilsidesættelse af forpligtelser i henhold til skatte-, told- og afgiftslovgivningen
- væsentlige tilsidesættelser af bogføring- og regnskabsmæssige forpligtelser
- ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner, som har medvirket til, at skyldnerens aktivmasse er blevet ikke uvæsentligt reduceret til skade for fordringshaverne
- deltagelse i en stråmandskonstruktion
- medvirken til en fortsættelse af driften i en længere periode efter det tidspunkt, hvor det pågældende ledelsesmedlem måtte have indset, at en videreførelse ville medføre et væsentligt tab for fordringshaverne
Konkursrådets foreslåede opregning af typetilfælde af adfærd, som i almindelighed skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse, vil ikke være udtømmende, idet en forretningsførelse fortsat vil kunne anses for groft uforsvarlig, hvis omstændighederne taler herfor. Her nævner Konkursrådet eksempelvis, ledelsesmedlemmers tilsidesættelse af deres forpligtelse til at samarbejde med kurator, kan være en omstændighed som skal tillægges vægt i vurderingen af konkurskarantæne.
Stråmandsvirksomhed
Konkursrådet har i betænkningen foreslået, at det, at agere som stråmand eller bagmand i en stråmandskonstruktion i almindelighed skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse, der i sig selv skal kunne føre til pålæg af konkurskarantæne.
Koncern(er)
Konkursrådet har i betænkningen foreslået at erstatte den gældende regel i konkurslovens § 157, stk. 3.
Det følger i dag af konkurslovens § 157, stk. 3, 1. pkt., at konkurskarantæne ikke kan pålægges den, der allerede er pålagt konkurskarantæne i anledning af den pågældendes deltagelse i ledelsen af en koncernforbundet virksomhed. Højesteret har fastslået, at udtrykket ”koncernforbundet virksomhed”, skal forstås i overensstemmelse med det selskabsretlige koncernbegreb, jf. selskabslovens § 5, nr. 18, jf. § 6 og § 7, hvorefter en koncern består af et moderselskab og dets datterselskab.
Konkursrådet har foreslået i betænkningen, at udtrykket ”koncernforbundet virksomhed”, ikke længere skal forstås i overensstemmelse med det selskabsretlige koncernbegreb. I stedet foreslår Konkursrådet udtrykket ”koncernforbundet virksomhed”. Dette dække over, hvis nærtstående erhvervsvirksomheder må anses for at udgøre én økonomisk og driftsmæssigt forbundet enhed, uden de behøver at være koncernforbundne i selskabslovgivningens forstand.
Mulighed for forlig om længden af konkurskarantæneperioden
Konkursrådet foreslår i betænkningen, at det skal være muligt for kurator og det ledelsesmedlem, som begæres pålagt konkurskarantæne at indgå et forlig om konkurskarantæneperiodens længde.
Ved indgåelse at forlig skal konkurskarantæneperioden være minimum 1 år samt være rimelig i forhold til sagens omstændigheder. Dette betyder, at det i tilfælde ved udførsel af særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse ikke vil være en mulighed at indgå et forlig.
Et forlig vil eksempelvis kunne betinges af, at det pågældende ledelsesmedlem indbetaler et beløb til konkursboets kreditorer, der retter helt eller delvist op på det tab, som kreditorerne forventes at lide som følge af konkursen.
Forliget skal stadfæstes af Skifteretten.
Konkurskarantæne i Danmark = Konkurskarantæne i udlandet
Konkursrådet foreslår i betænkningen at udvide retsvirkningen af en pålagt konkurskarantæne til også at omfatte et forbud mod at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomheder i udlandet. Det er efter de nuværende konkurskarantæne regler uvist, om retsvirkningen af en pålagt konkurskarantæne i Danmark også gælder i udlandet.
En indførsel af konkursrådets forslag, vil indebære, at hvis en person efter at være pålagt konkurskarantæne i Danmark vælger at starte og drive en erhvervsvirksomhed med begrænset hæftelse i udlandet, vil personen kunne ifalde strafansvar efter straffelovens § 131.
”Rekonstruktionskarantæne”
Efter de gældende konkurskarantæne regler er der ikke mulighed for at pålægge konkurskarantæne på grundlag af en rekonstruktionsbehandling, hvis denne ikke senere er endt i en konkurs.
Det foreslås i betænkningen at udvide konkurskarantænereglernes anvendelsesområde til også at finde anvendelse i forlængelse af en almindelig rekonstruktionsbehandling, men ikke i forlængelse af en forebyggende rekonstruktionsbehandling. Formålet hermed er at undgå, at kreditorer stemmer mod et forslag om rekonstruktion, fordi ledelsesmedlemmerne har drevet groft uforsvarlig forretningsførelse. Reglen skal forsøge at undgå, at en virksomhed under rekonstruktion ender i en konkurs.
Adgang til konkurskarantæneregisteret
Private personer har efter de gældende regler ikke adgang til konkurskarantæneregistret. Dette konkurskarantæneregister ajourføres af Erhvervsstyrelsen. Konkurskarantæneregisteret består af de personer, som er blevet pålagt konkurskarantæne. Udover Erhvervsstyrelsen har visse offentlige myndigheder også adgang til registeret.
Konkursrådet overvejer i betænkningen om private skal gives adgang til konkurskarantæneregisteret. Dette vil bl.a. skabe gennemsigtighed i forhold til om visse personer handler i strid med en pålagt karantæne samt minimere risikoen for tab for andre erhvervsdrivende, eftersom man vil have en reel mulighed for at sikre sig økonomisk mod fremtidige tab.
Konkursrådet har efter bistand fra Erhvervsstyrelsen opstillet fire modeller for, hvordan private kan gives adgang til oplysningerne i konkurskarantæneregistret:
- Model 1: Der gives fuld offentlig adgang til alle oplysningerne i konkurskarantæneregisteret.
- Model 2: Der gives fuld offentlig adgang til oplysninger om gengangere og særligt grove tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse.
- Model 3: Personer med en særlig berettiget interesse gives adgang til alle oplysningerne i konkurskarantæneregisteret.
- Model 4: Oprettelse en attestordning, hvorefter en person selv – eller en tredjemand efter indhentelse af samtykke fra den, som der ønskes oplysninger om – kan anmode om oplysningerne i registeret.
Det er Konkursrådets opfattelse, at adgangen for private til konkurskarantæne registeret må bero på en politisk beslutning.
Konkursrådet finder dog, at model 4 synes at være model, hvor ulemperne knyttet til modellen synes at være færre end ved de øvrige opstillede modeller.
Har du spørgsmål?
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte vores team af erfarne konkursadvokater.
