Penta Advokaters historie

Omstødelseskrav i konkursboer

Udgangspunktet ved konkurs er, at alle kreditorerne skal behandles lige. Det betyder, at nogle dispositioner foretaget forud for konkursen, f.eks. betaling af gæld, i nogle tilfælde kan være omstødelige, fordi de f.eks. forfordeler én kreditor frem for de øvrige kreditorer eller forrykker retsstillingen mellem kreditorerne. Ved omstødelse forsøger konkursboet at genoprette forholdene i konkursboet, så alle kreditorer behandles lige. Er du eller din virksomhed blevet mødt med et omstødelseskrav fra et konkursbo, så skal du læse med her for nærmere viden herom.

Konkurslovens regler om omstødelse

Konkursloven indeholder forskellige regler om omstødelse. Der findes både objektive og subjektive omstødelsesregler, hvor der ved objektiv omstødelse kun stilles krav om, at den pågældende disposition er foretaget inden for en bestemt tidsfrist, mens der ved subjektiv omstødelse er flere betingelser, der skal være opfyldt, f.eks. insolvens og god/ond tro ved modtageren.

Hvis en objektiv omstødelsesgrund konstateres, kan der ske omstødelse, uanset om modtageren var i god eller ond tro med hensyn til skyldnerens eller virksomhedens situation, motiver og insolvens. Det afgørende er alene, om den omstødelige disposition er sket inden for en bestemt tidsfrist, som alt afhængig af den pågældende situation er enten tre eller seks måneder før fristdagen.

Fristdagen er den dag, hvor skifteretten har modtaget konkursbegæringen mod skyldneren.

Tidsfristen kan dog udvides til to år, hvis modtageren er nærtstående til skyldneren eller den konkursramte virksomhed. I sådanne tilfælde kan den nærtstående afværge omstødelse, hvis det kan bevises, at konkursboet hverken var eller blev insolvent på tidspunktet for den pågældende disposition.

Ifølge konkursloven kan du være personligt nærtstående f.eks. ægtefælle, eller du kan være økonomisk nærtstående, hvis I har fælles økonomiske interesser. Det kan f.eks. være ved et interessefællesskab mellem to selskaber eller mellem et selskab og en person.

Ved subjektiv omstødelse stilles der yderligere betingelser før omstødelse kan ske. Det kræver ofte en vurdering af, om der har været god eller ond tro, og om skyldneren var eller blev insolvent på tidspunktet, hvor dispositionen blev foretaget.

Bevisbyrden for betingelsernes opfyldelse kan ligge delvist hos konkursboet eller ved den, der omstødes over for. Det afhænger af, hvilke bestemmelser i konkursloven, der finder anvendelse. 

Hvis ikke det er muligt at finde en forligsmæssig løsning på et omstødelsesforhold, vil en retssag om et omstødelseskrav som klart udgangspunkt skulle indbringes for rettensenest 12 måneder efter konkursdekretet er afsagt.

Retsvirkningerne af omstødelse

Hvis du er blevet mødt af et berettiget omstødelseskrav, vil konsekvensen ofte være, at du enten skal betale erstatning for konkursboets tab eller fralægge dig den berigelse, som du har opnået ved den pågældende disposition. Konkursboets krav vil dog aldrig kunne overstige konkursboets tab. I nogle tilfælde vil du også kunne aflevere det modtagne tilbage i stedet for at betale et pengekrav.

Søger du rådgivning?

Vores insolvensteam består af seks advokater og et hold sagsbehandlere, som alle har stor erfaring med omstødelsessager. Det er vores erfaring, at der ofte kan være usikkerhed om omstødelsesbetingelsernes opfyldelse og omstødelseskravets egentlige størrelse, og vi lykkedes ofte med at kunne afvise eller forhandle fordelagtige løsninger på plads.

Hvis kurator har anlagt eller varslet et omstødelseskrav mod dig eller din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte vores team af erfarne konkursadvokater.

 

Vil du vide mere?

Penta Advokaters historie

Omstødelseskrav i konkursboer

Udgangspunktet ved konkurs er, at alle kreditorerne skal behandles lige. Det betyder, at nogle dispositioner foretaget forud for konkursen, f.eks. betaling af gæld, i nogle tilfælde kan være omstødelige, fordi de f.eks. forfordeler én kreditor frem for de øvrige kreditorer eller forrykker retsstillingen mellem kreditorerne.

Penta Advokaters historie

Ændring af konkurskarantænereglerne er under opsejling

Den 5. juli 2023 offentliggjorde Konkursrådet et forslag til revision af de eksisterende regler for konkurskarantæne. Vi vil i denne artikel kort opsummere de væsentligste foreslåede ændringer til de nuværende konkurskarantæneregler.

Punkter du bør overveje ved generationsskifte af landbrug

Danish Crown har ændret praksis med andelshaverkonti

Penta Advokater har tidligere udsendt orientering om, at vi har afprøvet en sag om, hvorvidt der var mulighed for at få afsagt konkursdekret over samme skyldner igen, for at få indeståender på andelshaverkonti udbetalt i medfør af den nye bestemmelse i konkurslovens § 61, stk. 1, 3. pkt.