Når en virksomhed kommer i alvorlige økonomiske vanskeligheder eller ender i konkurs, stopper konsekvenserne ikke nødvendigvis med virksomheden.

For direktøren, den øvrige ledelse eller medlemmerne af bestyrelsen kan virksomhedens krise udvikle sig til en helt personlig sag.

Det kan være i form af et personligt ledelsesansvar eller erstatningskrav, en sag om konkurskarantæne eller i de mere alvorlige tilfælde en straffesag om økonomisk kriminalitet.

Fælles for sagerne er, at fokus flytter sig. Fra virksomhedens økonomi til de personer, der traf beslutningerne.

Hvad vidste ledelsen? Hvornår vidste den det? Hvilke beslutninger blev truffet? Hvorfor blev de truffet? Og var det forsvarligt at fortsætte virksomheden på det tidspunkt, hvor dispositionerne blev foretaget?

Det er spørgsmål, som kan få meget stor betydning for den enkelte direktør eller det enkelte bestyrelsesmedlem.

En konkurs er ikke det samme som et ledelsesansvar

Det er vigtigt at understrege, at en virksomhed kan gå konkurs, uden at ledelsen har gjort noget ansvarspådragende.

At drive virksomhed indebærer risiko. Ledelsen må træffe forretningsmæssige beslutninger, også selv om de efterfølgende viser sig at være forkerte.

Men når økonomien bliver presset, ændrer situationen sig.

Beslutninger, som under normale forhold kan være helt sædvanlige, kan efterfølgende blive vurderet kritisk. Det gælder eksempelvis fortsat drift, betaling af enkelte kreditorer, optagelse af yderligere kredit, salg af aktiver, dispositioner mellem nærtstående eller koncernforbundne selskaber og manglende betaling af skatter og afgifter.

Efter en konkurs bliver forløbet ofte gennemgået med den viden, man har bagefter. Derfor er det afgørende også at få belyst, hvad ledelsen faktisk vidste på det tidspunkt, hvor beslutningerne blev truffet, og hvilke realistiske muligheder der på daværende tidspunkt var for virksomheden.

Tre forskellige typer af personlige sager

Når et selskab kommer under konkursbehandling, kan ledelsens dispositioner blandt andet føre til tre forskellige typer sager.

Personligt ledelsesansvar og erstatningsansvar

Et medlem af direktionen eller bestyrelsen kan efter omstændighederne blive mødt med et personligt erstatningskrav.

Efter selskabslovens regler kan medlemmer af ledelsen ifalde erstatningsansvar, hvis de forsætligt eller uagtsomt under udførelsen af deres hverv har påført selskabet, kapitalejere eller tredjemand et tab.

I konkurssituationer kan spørgsmålet eksempelvis være, om virksomheden blev videreført for længe, om kreditorernes tab blev forøget, eller om konkrete dispositioner var uforsvarlige.

Men direktøransvar eller bestyrelsesansvar følger ikke automatisk af, at selskabet har lidt et tab eller er gået konkurs.

Der skal foretages en konkret vurdering af blandt andet ledelsens handlinger, det grundlag beslutningerne blev truffet på, årsagssammenhængen og det påståede tab.

Det er netop i den vurdering, at nuancerne ofte bliver afgørende.

Konkurskarantæne

En konkurs kan også føre til, at kurator indstiller et medlem af den tidligere ledelse til konkurskarantæne.

Efter konkurslovens regler kan konkurskarantæne pålægges personer, der har deltaget i ledelsen af virksomheden, hvis betingelserne herfor er opfyldt, herunder hvis den pågældende har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse.

En konkurskarantænesag kan have meget indgribende betydning for den person, sagen vedrører.

Derfor bør kurators beskrivelse af virksomhedens forløb og ledelsens dispositioner ikke stå alene.

Der kan være væsentlige forklaringer på de enkelte dispositioner. Der kan have været udsigt til finansiering, salg, rekonstruktion, nye investorer eller andre forhold, som på daværende tidspunkt gav ledelsen et sagligt grundlag for at tro på virksomhedens fortsatte drift.

Det er derfor vigtigt, at sagen bliver belyst fra begge sider, og at ledelsen tidligt får bistand fra en advokat med erfaring inden for konkurskarantæne og insolvensret.

Straffesager om økonomisk kriminalitet

I nogle konkurser opstår der desuden mistanke om strafbare forhold, og en direktør eller et bestyrelsesmedlem kan ende som sigtet eller tiltalt i en straffesag om økonomisk kriminalitet.

Det kan eksempelvis dreje sig om forhold, der vurderes i relation til skyldnersvig, bedrageri, mandatsvig eller andre økonomiske forbrydelser.

Her ændrer sagen karakter markant.

Det handler ikke længere alene om, hvorvidt en forretningsmæssig disposition var rigtig eller forkert. Der skal tages stilling til, om betingelserne for strafansvar er opfyldt, herunder hvad den pågældende vidste og havde til hensigt på tidspunktet for dispositionen.

I den situation er det afgørende, at sagen bliver behandlet som det, den er: en straffesag, hvor anklagemyndigheden skal bevise, at betingelserne for straf er opfyldt.

For den sigtede eller tiltalte kan det derfor være afgørende at have en forsvarsadvokat, som ikke alene har erfaring med økonomisk kriminalitet, men også forstår virksomhedens økonomiske forhold og den insolvensretlige baggrund for sagen.

De samme dispositioner kan blive vurderet i flere forskellige sager

Noget af det særlige ved disse sager er, at den samme hændelse kan blive vurderet efter forskellige regelsæt.

En disposition foretaget kort før en konkurs kan eksempelvis indgå i kurators vurdering af, om der skal rejses en konkurskarantænesag.

Den kan samtidig indgå som en del af grundlaget for et erstatningskrav eller en ledelsesansvarssag mod direktøren eller bestyrelsen.

Og i visse tilfælde kan den samme disposition føre til en politianmeldelse og efterfølgende straffesag om økonomisk kriminalitet.

Der er imidlertid tale om forskellige sager med forskellige betingelser for ansvar.

Det forhold, at en disposition kritiseres i én sammenhæng, betyder derfor ikke nødvendigvis, at der også er grundlag for ansvar i en anden.

Det kræver både overblik og en klar strategi at håndtere.

Hvorfor arbejder jeg særligt med disse sager?

Jeg har gennem mange år arbejdet med nødlidende virksomheder og konkurser.

Både som kurator og likvidator, hvor min opgave blandt andet har været at gennemgå selskabers dispositioner og vurdere ledelsens håndtering af virksomheden, og som advokat og forsvarer for direktører og bestyrelsesmedlemmer, når virksomhedens sammenbrud efterfølgende er blevet til en personlig sag for dem.

Det giver mig et særligt perspektiv.

Jeg kender den vurdering, der foretages fra konkursboets side. Jeg ved, hvilke dispositioner kurator typisk vil undersøge, hvilke dokumenter der bliver gennemgået, og hvilke forhold der kan give anledning til yderligere undersøgelser.

Men jeg kender også sagen fra den anden side.

Jeg har gennem årene ført og bistået i en lang række sager for personer, der efter en konkurs er blevet mødt med krav om personligt ledelsesansvar, en sag om konkurskarantæne eller en straffesag om økonomisk kriminalitet.

Det betyder, at jeg ikke alene ser på, hvad der er sket, men også på, hvorfor det skete, hvilken viden ledelsen havde på det pågældende tidspunkt, hvilke alternativer der eksisterede, og om det billede af forløbet, der efterfølgende tegnes, faktisk er retvisende.

For virkeligheden i en nødlidende virksomhed er sjældent sort eller hvid.

Tidlig rådgivning kan være afgørende

Jo tidligere en direktør eller et bestyrelsesmedlem søger rådgivning, desto bedre muligheder er der som regel for at skabe overblik over sagen.

Det gælder både, mens virksomheden fortsat kæmper for at overleve, og når konkursen allerede er indtrådt.

Det kan eksempelvis være relevant at få sikret dokumentationen for de overvejelser, der lå bag væsentlige beslutninger, korrespondance med bank, revisor og øvrige rådgivere, budgetter, likviditetsprognoser, bestyrelsesreferater og materiale vedrørende konkrete redningsforsøg.

Hvis kurator efterfølgende rejser spørgsmål om ledelsens dispositioner, hvis der anlægges en sag om ledelsesansvar eller konkurskarantæne, eller hvis politiet retter henvendelse, er det samtidig vigtigt at være bevidst om, hvilken sammenhæng oplysningerne afgives i.

For når virksomhedens sag bliver til en personlig sag, er der meget mere på spil end selskabets økonomi.

Der kan være tale om et betydeligt personligt erstatningskrav, muligheden for fortsat at drive virksomhed og – i en straffesag – risikoen for straf.

Det kræver en rådgiver, der både forstår virksomhedskrisen, konkursen og den personlige sag, der kan følge efter.

Malene Buch Andersen, advokat og partner hos Penta Advokater, har stor erfaring med insolvensret, konkurskarantæne, ledelsesansvar og straffesager om økonomisk kriminalitet. Hun har gennem en årrække arbejdet med nødlidende virksomheder og konkurser, herunder som kurator og likvidator, og har samtidig repræsenteret og forsvaret en lang række direktører og bestyrelsesmedlemmer i sager, hvor virksomhedens økonomiske problemer har udviklet sig til en personlig sag for ledelsen.

Ved spørgsmål kontakt Malene Buch Andersen, Partner, Advokat(L) på tlf. 76 11 41 73