Det kan blive væsentligt lettere at undersøge, om en person er pålagt konkurskarantæne.
Et nyt lovforslag lægger op til, at oplysninger om aktive konkurskarantæner skal kunne offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, CVR. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil virksomheder, långivere, leverandører og andre dermed kunne få lettere adgang til en oplysning, som kan have betydning, når de skal vurdere, hvem de vil handle eller samarbejde med.
Samtidig kan den øgede offentlighed få mærkbare konsekvenser for de personer, der er pålagt konkurskarantæne. En oplysning, som hidtil ikke har været lige så lettilgængelig, vil i så fald kunne indgå i blandt andet kreditvurderinger og andre former for risikovurdering.
Jeg har som advokat stor erfaring med konkurskarantænesager og underviser både advokater og advokatfuldmægtige inden for området. Efter min vurdering rummer lovforslaget både klare fordele og nogle problemstillinger, som det er vigtigt at være opmærksom på.
På den ene side kan større åbenhed give virksomheder et bedre grundlag for at vurdere, hvem de ønsker at handle med. På den anden side er der en risiko for, at oplysningen om en konkurskarantæne anvendes uden den nødvendige juridiske og faktiske kontekst.
Lovforslaget er fremsat som L 12 i Folketingets anden samling 2025-26 og er endnu ikke endeligt vedtaget.
Hvad er en konkurskarantæne?
Konkurskarantæne kan pålægges en person, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed, som efterfølgende går konkurs, hvis betingelserne i konkursloven er opfyldt.
Karantæne kan blandt andet komme på tale, hvis en person har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse eller har undladt at rette op på groft uforsvarlig forretningsførelse.
En konkurskarantæne indebærer begrænsninger i personens mulighed for at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomheder i karantæneperioden.
Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem at have været involveret i en virksomhed, der er gået konkurs, og at være blevet pålagt konkurskarantæne.
Langt fra enhver konkurs fører til konkurskarantæne. Det er derfor heller ikke i sig selv kritisabelt, at en person tidligere har været direktør, bestyrelsesmedlem eller ejer af en virksomhed, som er endt i konkurs.
Oplysningerne skal kunne findes i CVR
Forslaget lægger op til, at det skal være muligt at fremsøge oplysninger om personer med en aktiv konkurskarantæne via CVR.
Det er en væsentlig ændring, fordi CVR allerede er det naturlige sted for virksomheder, rådgivere, banker og andre, der ønsker at undersøge en virksomhed og personerne omkring den.
Hvis konkurskarantænen bliver synlig samme sted, vil oplysningen kunne blive en langt mere integreret del af almindelige baggrunds- og risikovurderinger.
En klar fordel for leverandører og kreditgivere
Set fra en leverandørs eller kreditgivers synspunkt er der en åbenlys fordel ved større gennemsigtighed.
Hvis leverandøren gennem CVR kan se, at en person med en central rolle omkring virksomheden aktuelt er pålagt konkurskarantæne, kan det give anledning til at undersøge forholdene nærmere.
Leverandøren kan eksempelvis vælge at:
- kræve forudbetaling
- reducere kreditten
- kræve sikkerhed
- undersøge ejer- og ledelsesforholdene nærmere
- eller i sidste ende undlade at indgå aftalen.
På den måde kan offentligheden være med til at forhindre, at virksomheder påtager sig en økonomisk risiko på et ufuldstændigt oplyst grundlag.
Det samme kan gælde for banker, investorer eller virksomheder, der overvejer at indgå i et tættere samarbejde med en ny forretningspartner.
Men en konkurskarantæne fortæller ikke hele historien
Den anden side af sagen er, at oplysningen meget let kan blive læst mere kategorisk, end der er grundlag for.
En person med konkurskarantæne kan risikere, at et CVR-opslag i praksis bliver opfattet som et generelt advarselsskilt.
Det kan eksempelvis få betydning, hvis personen søger finansiering til et projekt, ønsker at leje erhvervslokaler, indgår aftaler med leverandører eller på anden måde skal vurderes økonomisk.
Det er netop her, jeg ser en af lovforslagets væsentlige udfordringer.
En konkurskarantæne er en konkret juridisk afgørelse truffet på baggrund af bestemte forhold. Den kan ikke nødvendigvis omsættes til en generel konklusion om, hvordan personen vil agere i enhver anden forretningsmæssig sammenhæng.
Risiko for et ekstra “stempel”
Der kan derfor være en reel risiko for, at den praktiske konsekvens af en konkurskarantæne bliver større end den sanktion, der følger direkte af konkursloven.
Den juridiske konsekvens er, at personen i en periode er begrænset i sin mulighed for at deltage i virksomhedsledelse.
Men hvis oplysningen samtidig bliver meget let tilgængelig for banker, leverandører, udlejere, investorer og andre, kan den også få indirekte økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.
Hvis et enkelt CVR-opslag betyder, at personen konsekvent mødes med afslag eller skærpede vilkår, kan offentliggørelsen i praksis få en betydelig rækkevidde.
Det behøver ikke være et argument imod offentlighed, men det er efter min opfattelse et argument for, at oplysningerne anvendes med omtanke.
Offentlighed kan også beskytte andre virksomheder
Omvendt er det svært at se bort fra hensynet til dem, der risikerer deres penge.
Hvis en virksomhed skal levere varer på kredit, investere kapital eller indgå et omfattende samarbejde, er oplysninger om en aktiv konkurskarantæne potentielt relevante.
Det er efter min vurdering et legitimt hensyn bag større offentlighed.
Det afgørende bliver, hvordan oplysningerne anvendes
Jeg ser derfor ikke lovforslaget som entydigt positivt eller negativt.
Fordelen er først og fremmest øget gennemsigtighed.
Virksomheder får mulighed for at træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag, og en relevant oplysning om en aktiv konkurskarantæne bliver lettere at finde.
Ulempen er risikoen for, at oplysningen kommer til at fungere som et stempel, uden at den, der foretager opslaget, kender baggrunden for afgørelsen eller forstår, hvad en konkurskarantæne juridisk betyder.
Der er også en mere principiel balance mellem på den ene side hensynet til offentlighed og beskyttelse af potentielle kreditorer og på den anden side hensynet til den enkelte person og dennes mulighed for at komme videre. Netop derfor er det vigtigt, at en konkurskarantæne ikke sidestilles med en konkurs, en straffeattest eller en generel erklæring om, at en person ikke er troværdig.
Kan ændre måden virksomheder laver baggrundstjek på
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, kan ændringen få betydning langt ud over selve konkurskarantænereglerne.
CVR anvendes allerede som en central kilde til oplysninger om virksomheder, ejerforhold og ledelse. Med oplysninger om aktive konkurskarantæner kan registeret også få en mere direkte rolle, når virksomheder undersøger personer, de overvejer at handle med.
For leverandører og kreditgivere kan det betyde bedre adgang til relevant information, før de påtager sig en økonomisk risiko.
For personen med konkurskarantæne kan det omvendt betyde, at karantænen bliver langt mere synlig i det almindelige erhvervsliv og potentielt får betydning for kredit, finansiering og forretningsrelationer.
Hvor stor betydningen reelt bliver, afhænger først og fremmest af, om Folketinget vedtager lovforslaget, og dernæst af, hvordan oplysningerne i praksis bliver præsenteret og anvendt.
Det sidste bliver efter min opfattelse mindst lige så interessant som selve lovændringen.
Ved spørgsmål kontakt Malene Buch Andersen, Partner, Advokat(L) på tlf. 76 11 41 73
