Når retfærdighed vejer tungere end bundlinjen
En dag stod en familie på vores kontor og bad om hjælp. Deres søn var blevet sagsøgt af staten med et betydeligt erstatningskrav som følge af en hændelse, der fandt sted, da han netop var fyldt 12 år. Et krav, der kan få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for hans fremtid.
Familien havde ikke selv mulighed for at betale en advokat, og vi søgte derfor i første omgang om fri proces til at føre sagen, hvilket betyder at staten betaler for en persons udgifter til at føre en retssag. Formålet er at sikre, at personer med begrænsede økonomiske midler kan få deres sag prøvet ved domstolene, uden at økonomien bliver en hindring.
Men vi fik afslag. Selvom de økonomiske betingelser var opfyldt.
Det betød, at drengen stod uden mulighed for at få sin sag ført af en advokat, medmindre nogen var villige til at påtage sig sagen uden betaling.
Og netop dét gjorde indtryk på mig!
For her stod en ung dreng over for et betydeligt erstatningskrav som følge af noget, der var sket, da han stadig var et barn. Konsekvenser, som han efter min opfattelse på ingen måde havde forudsætningerne for at forstå eller overskue som 12-årig.
Uanset hvordan sagen ender, mener jeg grundlæggende, at han skal have mulighed for at blive hørt og få sine rettigheder varetaget. At hans side af sagen skal frem, og at han skal have mulighed for at forsvare sig med den nødvendige juridiske bistand.
Derfor valgte jeg, trods afslaget på fri proces, alligevel at påtage mig sagen pro bono – uden betaling for mit arbejde. Ikke fordi sagen ligger inden for mit sædvanlige arbejdsområde, eller fordi jeg på forhånd ved, hvordan den ender. Men fordi jeg mener, at alle mennesker skal have en reel mulighed for at blive hørt og få deres rettigheder varetaget, uanset deres økonomiske situation. For mig handler det om retfærdighed, fairness og lighed for loven.
Advokatgerningen handler om mere end fakturerbare timer
Som advokat og partner i en advokatvirksomhed er jeg naturligvis også en del af en forretning. Vi skal drive en sund virksomhed, og vores tid, faglighed og rådgivning har en værdi.
Men jeg tror også på, at vi som advokater indimellem skal turde se ud over vores egne forretninger og den næste fakturerbare time.
Vi har valgt et fag, hvor vi får mulighed for at hjælpe mennesker, der står i situationer, hvor meget kan være på spil. Og med den faglighed følger efter min opfattelse også et ansvar. Et ansvar for at værne om retssikkerheden. For at sikre, at mennesker bliver hørt. Og for at stå fast på princippet om, at alle skal være lige for loven.
Retfærdighed og fairness har altid været nogle af mine vigtigste grundværdier. Det er værdier, der driver mig i mit arbejde, uanset hvem jeg repræsenterer, og hvilken sag jeg står med.
Og nogle gange betyder det, at man må vælge at påtage sig en sag, selvom den ikke bidrager til bundlinjen.
Fordi man tror på, at det er det rigtige at gøre.
Forskellige sager – men de samme grundlæggende værdier
Til daglig arbejder jeg primært med insolvens og nødlidende virksomheder samt de situationer, hvor en virksomhedskrise bliver personlig for ledelsen.
Det kan være som kurator eller likvidator, men også som rådgiver eller forsvarer for ledelsesmedlemmer, der står over for straffesager om økonomisk kriminalitet, erstatningskrav eller konkurskarantæne.
Det er sager, hvor der ofte er meget på spil, både økonomisk og menneskeligt, og hvor jeg gennem årene har opbygget en særlig erfaring.
Den retssag, jeg nu har valgt at påtage mig pro bono, ligger uden for det område, jeg normalt beskæftiger mig med.
Men selvom sagerne juridisk er forskellige, er der for mig en helt grundlæggende fællesnævner.
Det handler om mennesker. Om retssikkerhed. Og om retten til at få sin side af sagen hørt og sine rettigheder varetaget.
For mig er det ikke afgørende, om jeg repræsenterer en virksomhedsledelse, der står over for et betydeligt ansvar, eller en ung dreng, der risikerer alvorlige økonomiske konsekvenser som følge af en handling begået som 12-årig.
Mine grundlæggende værdier er de samme.
Jeg tror på retfærdighed, fairness og lighed for loven – uanset hvem jeg repræsenterer.
Retten til at blive hørt – også når man ikke har råd
Det, der for mig er helt afgørende i den konkrete sag, er ikke at tage stilling til sagens udfald på forhånd.
Det er domstolenes opgave.
Det afgørende er, at drengen får mulighed for at blive hørt. At hans side af sagen bliver fortalt. Og at han får den juridiske bistand, der er nødvendig for at sikre, at hans rettigheder bliver varetaget.
Fri proces afhænger naturligvis af flere betingelser end de økonomiske. Men konsekvensen af et afslag kan være, at et menneske, der ikke har råd til en advokat, reelt står alene med en retssag og et krav, som kan få afgørende betydning for vedkommendes fremtid.
Og det mener jeg, at vi bør forholde os til.
For der er stor forskel på formelt at have ret til at føre sin sag og rent faktisk at have mulighed for at gøre det med den nødvendige juridiske bistand.
Lighed for loven handler for mig ikke om, at alle skal have medhold. Det handler om, at alle skal have en reel mulighed for at blive hørt og få deres rettigheder varetaget.
Det gælder også mennesker, der ikke selv har økonomien til at betale en advokat.
Vi kan ikke hjælpe alle – men vi kan vælge at gøre en forskel
Jeg mener ikke, at advokater generelt skal arbejde gratis. Og pro bono-arbejde kan naturligvis ikke erstatte de offentlige ordninger, der skal sikre borgernes adgang til retssystemet.
Men jeg tror på, at vi som advokater har et ansvar, der indimellem rækker ud over vores egne forretninger.
Vi har en faglighed, som giver os mulighed for at hjælpe mennesker, der ellers kan have svært ved at få deres rettigheder prøvet.
Og den mulighed mener jeg, at vi indimellem bør vælge at bruge.
Ikke fordi vi kan hjælpe alle. Det kan vi ikke.
Men fordi vi kan hjælpe nogen.
For mig handler det ikke om at gøre en god gerning. Det handler om at være tro mod de værdier, der i sin tid var med til at føre mig ind i advokatfaget, og som fortsat er en afgørende drivkraft i mit arbejde.
Jeg ved ikke, hvordan den konkrete retssag ender. Det er op til domstolene at afgøre.
Men jeg ved, at jeg ønsker at stå op for, at et ungt menneske får mulighed for at få sin sag prøvet og sine rettigheder varetaget – uanset størrelsen på hans pengepung.
Jeg blev ikke advokat alene for at drive forretning. Jeg blev også advokat, fordi jeg tror på retfærdighed, fairness og lighed for loven. Uanset hvem man er, og hvilke økonomiske muligheder man har.
Og det er værdier, jeg gerne vil holde fast i.
Også når det ikke kan betale sig på bundlinjen.
Malene Buch Andersen
Advokat og partner, Penta Advokater
Ved spørgsmål kontakt Malene Buch Andersen, Partner, Advokat(L) på tlf. 76 11 41 73
