Få rådgivning i forbindelse med forhandling og salg af virksomhed

Penta har bistået ved salget af gazellevirksomheden VM Kompensator

Penta Advokater bistod ved salget, da VM Kompensator A/S for nyligt blev solgt til svenske DENSIQ, der er en del af industrikoncernen Latour Industries AB.

VM Kompensator A/S blev etableret i 2015 og producerer kompensatorer til varme- og affaldsværker samt industrien. I 2020 rundede virksomheden en omsætning på 23 mio. kr.

Rådgivning i forbindelse med forhandling og salg af virksomhed

Fra Penta Advokaters side blev sagen varetaget af advokat Michael Duelund, der var medlem af VM Kompensator A/S’ bestyrelse i perioden frem mod salget.

– Det har været et spændende og, grundet min bestyrelsespost, også et lidt specielt forløb. Bestyrelsesposten har betydet, at jeg var med til at bygge virksomheden op frem mod salget og den har desuden givet mig et ekstraordinært indblik i såvel virksomheden som personerne bag. Derfor glæder jeg mig også meget over, at planen efter salget er forsat vækst, og at både Michael Moustgaard og Gitte Nedergaard forsat vil lede virksomheden i Bække, der pt. har 20 medarbejdere ansat.

I forbindelse med salget bistod Penta Advokater kunden med at klargøre virksomheden til salg, og varetage forhandlingerne med køber.

– Vi havde ikke prøvet at sælge virksomhed før, så vi ønskede rådgivning fra en, der kendte både os og virksomheden godt og som vi følte os trygge ved, og her var Michael Duelund det naturlige valg for os. I vores tilfælde var køber et investeringsselskab, hvilket i første omgang virkede lidt skræmmende, men Michael kendte processen og var bekendt med de mulige faldgruber, vi skulle være opmærksomme på. Vigtigt var det også, at han var tilgængelig. Vi kunne ringe til ham når som helst og få rådgivning og vejledning, når der dukkede noget op, som vi skulle tage stilling til. Vi er meget tilfredse med forløbet og den rådgivning, vi har fået, siger Gitte Nedergaard, CFO hos VM Kompensator.

Vil du vide mere?