Området for entrepriseretten er ikke lovreguleret, hvilket betyder, at der består en betydelig aftalefrihed på området. Imidlertid har Boligministeriet gennem årene udsendt et sæt standardvilkår, senest AB 18, som regulerer entrepriseforholdet. Denne artikel gennemgår kravene til vedtagelse af standardvilkårene, samt hvilke regler der er gældende, hvis standardvilkårene ikke er vedtaget mellem parterne.
Standardvilkårene
AB står for ”almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed”, og er udarbejdet af et entrepriseudvalg med henblik på at have et sæt standardvilkår, som regulerer større entrepriser.
Udgangspunktet i entrepriseretten er – uanset om AB 92 eller AB 18 ønskes anvendt – at, AB-vilkårene kun finder anvendelse, såfremt de er vedtaget af aftalens parter (mellem bygherre og entreprenøren, eller mellem hoved- og underentreprenøren).
Hvornår er AB-standardvilkårene vedtaget?
Udgangspunktet i aftaleretten og entrepriseretten er, at en aftale indgås når der er afgivet et tilbud og en accept. Såfremt AB-standardvilkårene er en del af det accepterede tilbud, anses vilkårene for at være en del af aftalegrundlaget.
Problemerne omkring vedtagelse af AB-standardvilkårene opstår oftest i 3 tilfælde;
1) Hvor vilkårene ikke underskrives som en del af entrepriseaftalen
2) Hvor entrepriseaftalen blot henviser til AB-vilkårene
3) Hvor vilkårene først fremsendes til den anden part efter entrepriseaftale er indgået
Når AB-vilkårene ikke direkte kan anses for at være vedtaget mellem parterne, kan domstole-ne på trods heraf – fordi vilkårene er så indarbejdet på entrepriseområdet – nå frem til, at AB er gældende i aftaleforholdet. Domstolene lægger vægt på følgende forhold:
1) Om AB kan anses for at være sædvanlig inden for den branche, som parterne driver virksomhed i
2) Om parterne primært driver virksomhed inden for entrepriseområdet
3) Om parterne tidligere har samarbejdet og i den forbindelse aftalt AB-vilkår.
Af domstolenes praksis kan der således udledes nogle generelle retningslinjer omkring vedta-gelse af standardvilkår herunder, at vedtagelsestærsklen er lavere, jo mere afbalanceret, al-mindeligt og udbredt de pågældende vilkår er.
Domstolene har i flere sager konstateret, at såfremt aftalen vedrører to eller flere erhvervsdri-vende, gælder der lempelige krav til vedtagelse af AB-standardvilkårene. Det er således ikke en betingelse for vedtagelsen, at aftalen skal være skriftlig eller udtrykkelig – dog skal der sta-dig være indgået en entrepriseaftale mellem parterne, før AB-vilkårene kan anses for vedta-get.
AB-standardvilkårene er imidlertid kun et sæt generelle regler, og detaljerne i hver enkelte entrepriseforhold må fastlægges/specificeres i bygherrens udbudsmateriale, entreprenørens tilbud og selve entrepriseaftalen.
Kan AB-vilkårene fraviges?
Det er i princippet frivilligt om parterne vil anvende AB 92 eller AB 18, hvorfor det tillige er mu-ligt kun at anvende nogle af reglerne samt fravige dem.
Formålet med AB vilkårene er at give aftalens parter et overblik over vilkårene ved entrepri-sens udbud og aftaleindgåelsen, og dette opnås bedst, hvis AB lægges til grund uden fravi-gelser.
Da AB-vilkårene både er korte og standardiseret, kan det i flere tilfælde give parterne anled-ning til at fravige et eller flere vilkår. Såfremt parterne ønsker fravigelse, er det en betingelse, at fravigelsen er tydelig og udtrykkelig, ligesom aftalen skal angive, hvilke vilkår der fraviges. Fravigelser bør dog kun ske hvis denne er velbegrundet og nødvendig i det konkrete aftalefor-hold.
Hvilke regler gælder, hvis ikke AB-vilkårene er vedtaget?
AB-vilkårene vedtages i langt de fleste entrepriseaftaler, men i de tilfælde, hvor AB-vilkårene ikke er vedtaget, er det dog vigtigt at vide, om der gælder udfyldende entrepriseretlige regler samt hvad disse i så fald indebærer.
Hvis AB-standardvilkårene ikke er vedtaget mellem entreprisens parter, og entrepriseaftalen ligeledes ikke har taget stilling til det spørgsmål, som der nu er tvivl om, er parterne nødsaget til at undersøge den ”udfyldende entrepriseret”, dvs. retskilderne inden for området, såsom f.eks. lovgivning, sædvaner, voldgiftspraksis og retspraksis.
Såfremt parterne ikke har et klart aftalegrundlag (som f.eks. vedtagelse af AB-vilkårene giver) at falde tilbage på i tilfælde af tvister eller uklarheder, må parternes retsstilling antages at være præget af en større uklarhed og usikkerhed, idet der i takt med ændringer i retspraksis tillige løbende sker ændringer i den udfyldende entrepriseret.
På nogle punkter må den udfyldende entrepriseret anses at være ens med AB-standardvilkårene, herunder bl.a. reglerne om ansvar og risikoovergang, mens den på andre punkter adskiller sig herfra.
Anbefaling
Penta Advokater anbefaler, at parterne ved entrepriseaftalens indgåelse klart, tydeligt og skriftligt aftaler, hvorvidt AB-standardvilkårene gælde, således der ikke på et senere tidspunkt opstår en tvist herom.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller entrepriseaftaler er du velkommen til at kontakte advokaterne Christian Parbo og Troels Lyder Jensen for mere information.
