Inflationen har bidt sig fast i Danmark. Der er stigende udgifter på stort set alt, og mange er økonomisk pressede, så hvis du har penge til gode for ydelser eller varer, du har leveret, skal du på banen for at undgå at blive den sidste i rækken af kreditorer, der forsøger at inkassere betaling.
Ifølge tal fra analyse- og datavirksomheden Experian gik 1.009 danske virksomheder konkurs i november 2022. Det er 25% flere end i samme måned i 2021. De mange konkurser rammer specielt brancher relateret til byggeri, restauration og handel.
Det gælder ikke kun virksomheder, men også mange forbrugere mærker, at det økonomiske råderum er skrumpet betragteligt, bl.a. som følge af stigende energipriser.
Vær proaktiv og følg op på dine udeståender
Hvis du har penge til gode for ydelser eller varer, du allerede har leveret og faktureret, er det vores råd, at du sørger for at få dine penge hjem hurtigst muligt.
– Sandsynligheden for, at du får dine penge hjem, er langt større, hvis du er en af de første i rækken fremfor den sidste, siger advokat Niels Rud Aamann og tilføjer
– Det er vigtigt, at du får fulgt op på eksisterende udeståender, men også at du får etableret en god rykkerprocedure, når du fremover leverer varer og ydelser, for virksomheder og privatpersoner kommer formentlig til at være pressede på økonomien et stykke ud i fremtiden.
Overlad opgaven til andre hvis du ikke selv har tiden
Hvis du ikke selv har tiden til at følge op på eksisterende udeståender, sende rykkere og være i dialog med dine skyldnere, er det fornuftigt at overlade opgaven til andre.
– Mange virksomheder har ikke tiden eller ressourcerne til at varetage inkassoopgaven internt og for andre ligger der en befrielse i at rykke opgaven ”ud af huset”, da det kan være hårdt at skulle have dialogen om manglende betaling med en langvarig forretningsrelation, siger advokat Niels Rud Aamann.
Har du brug for hjælp til håndtering af inkasso?
Hos Penta Advokater har vi et specialiseret inkassoteam, som kan hjælpe dig hele vejen igennem inkassoprocessen. Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om, hvordan vi bedst hjælper din virksomhed. Vi har forskellige løsninger og kan hjælpe både i enkeltstående tilfælde og i form af en løbende aftale, til såvel fast pris som efter no cure no pay princippet.
Få adgang til inkassoguiden
Hvis du vil vide mere om god inkassoskik, udformning af rykkere m.v. kan du finde hjælp i vores inkassoguide. Udfyld formularen nedenfor og få adgang til vores inkassoguide.