Personligt ejet virksomhed eller kapitalselskab – hvad skal jeg vælge?

En enkeltmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed med – som navnet antyder – kun én ejer. Det er ejeren, der tager alle beslutninger i virksomheden, og der er som sådan ingen ledelse ud over ejeren. Ejeren kan dog godt ansætte medarbejdere og direktører, men der skal udarbejdes en stillingsfuldmagt til dem, for at de kan handle på virksomhedens vegne.

Enkeltmandsvirksomheden kan være attraktiv, da der ikke er noget kapitalkrav – man skal altså ikke indskyde et kontantbeløb eller andre aktiver for at starte virksomheden op, og det er relativt let at komme i gang. Der er heller ikke noget krav om udarbejdelse af årsrapport; man kan nøjes med et skatteregnskab. Dog skal der bogføres i henhold til Bogføringsloven, og virksomheden skal momsregistreres, hvis der er tale om momspligtige ydelser. Har man ansatte, skal virksomheden registreres som arbejdsgiver med henblik på indbetaling og indberetning af A-skat og AM-bidrag. Dette vil dog også være gældende for kapitalselskaber.

På negativ-siden er det væsentligt at bemærke, at ejeren hæfter personligt for virksomhedens gæld, så hvis virksomheden ikke kan betale sine regninger, kan kreditorerne f.eks. begære udlæg i ejerens hus eller bil med henblik på senere tvangssalg.

Som udgangspunkt er enkeltmandsvirksomheden underlagt personskattereglerne, det vil sige, at overskuddet beskattes som personlig indkomst, altså med ejerens personlige skattetræk. Som alternativer hertil findes dog Virksomhedsordningen og Kapitalafkastordningen – kontakt os, hvis du vil høre nærmere.

Et interessentskab minder meget om en enkeltmandsvirksomhed, dog er der krav om to eller flere ejere (interessenter), der hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens gæld. De hæfter altså med hele deres personlige formue, og interessentskabets kreditorer kan vælge at søge hele deres krav mod virksomheden betalt af en hvilken som helst af ejerne, der dernæst selv må sørge for at opkræve de andre medejeres andel af gælden.

Det er dog muligt at lade f.eks. et aktieselskab eller et anpartsselskab indgå som ejer af et I/S, hvorved den pågældende ejers hæftelse begrænses til kapitalselskabets formue.

I modsætning til personligt ejede virksomheder kræver stiftelsen af et kapitalselskab et indskud af kontanter eller værdier. Mindstekravet er 40.000 kr. for et ApS og 400.000 kr. for et A/S.  Kapitalselskaber kan have både én eller flere ejere, og er der flere ejere, bestemmer de selv, hvordan ejerfordelingen skal mellem dem skal være.

Den største fordel ved kapitalselskaber er, at de har begrænset hæftelse, dvs. man kan kun tabe de penge, man nu engang har indskudt i selskabet, mens ejerens personlige formue ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgelse. Man holder så at sige ”skidt for sig og kanel for sig”.

Overskuddet i et kapitalselskab er underlagt selskabsbeskatning, der p.t. ligger på 22 %. Hvis man lader overskuddet stå i selskabet, f.eks. med henblik på investeringer eller udvidelse af virksomheden, betaler virksomheden således kun 22 % i skat af overskuddet. Ønsker ejeren at udtage (udlodde) overskuddet, beskattes han med sin personlige indkomstskatteprocent minus de 22 %, selskabet har betalt i selskabsskat.

Ledelsen, tegningsreglen og en del andre forhold registreres på virk.dk, ligesom visse af selskabets forhold er offentligt tilgængelige, f.eks. selskabets vedtægter og lovpligtige årsrapport.

Der er helt generelt langt flere krav til et kapitalselskab end til et personligt ejet selskab, der dog omvendt også kan være mere attraktivt for samhandelspartnere på grund af kapitalkravet.