Overvejer du at sælge din virksomhed?

Har du brug for hjælp til salg af virksomhed, står vores erfarne M&A-advokater klar til at rådgive dig gennem hele salgsprocessen.

 

Kontakt os

Salg af virksomhed – juridisk tryghed gennem hele salgsprocessen

At sælge sin virksomhed er en stor beslutning. For mange virksomhedsejere markerer det afslutningen på mange års arbejde, engagement og investering – både økonomisk og i et vist omfang personligt. Samtidig kan virksomhedssalget have stor betydning for ens fremtidige økonomiske situation og muligheder. Et virksomhedssalg er sjældent enkelt, og både juridiske, skattemæssige og forretningsmæssige forhold skal afklares og håndteres med omtanke. Hvis du står overfor et salg af din virksomhed, er det derfor afgørende at have en erfaren og specialiseret rådgiver ved din side.

Hos Penta Advokater har vi mange års erfaring med at rådgive virksomhedsejere gennem hele processen – fra de indledende overvejelser til endelig aftale. Vi hjælper bl.a. med:

  • Strategisk sparring og afklaring af den rette salgsform
  • Forberedelse af virksomheden til salg
  • Udarbejdelse og gennemgang af fortrolighedsaftaler, hensigtserklæringer og overdragelsesaftaler
  • Koordinering og håndtering af due diligence
  • Forhandling med køber og dennes rådgivere
  • Sikring af dine interesser – juridisk, skattemæssigt og kommercielt

Vi arbejder tæt sammen med dine øvrige rådgivere – f.eks. revisor og erhvervsmægler – for at sikre en effektiv og helhedsorienteret proces. Vi forstår kompleksiteten i et virksomhedssalg og tilpasser vores rådgivning til netop dine ønsker og behov. Vores mål er at hjælpe dig trygt gennem hele processen, så du opnår det bedst mulige resultat og undgår ubehagelige overraskelser undervejs.

Hvad er et virksomhedssalg?

Virksomhedssalg – også kaldet virksomhedsoverdragelse – er en kompleks proces, der indebærer overførsel af ejerskab fra sælger til køber. Salg af virksomhed kan ske ved:

  • Overdragelse af kapitalandele: Ved overdragelse af kapitalandele køber den nye ejer kapitalandele i selskabet og overtager dermed helt eller delvist ejerskabet af selskabet, inklusive aktiver, forpligtelser og kontrakter. Selskabet fortsætter som juridisk enhed, og den daglige drift påvirkes som udgangspunkt ikke. Denne model anvendes typisk ved salg af kapitalselskaber som ApS eller A/S og kan ikke anvendes ved overdragelse af enkeltmandsvirksomheder
  • Overdragelse af virksomhedens aktiver og forpligtelser: Ved overdragelse af virksomhedens aktiver (også kaldet aktivoverdragelse) køber den nye ejer kun specifikke dele af virksomheden, fx inventar, varelager, kundeaftaler og goodwill. Sælgeren beholder det juridiske selskab. Denne model giver større fleksibilitet, men kræver særskilt overførsel og godkendelse af eksempelvis kontrakter og medarbejdere.

Uanset formen kræver salget en grundig forberedelse, da der skal tages højde for både skattemæssige, juridiske og økonomiske forhold. Dette gør sig gældende for både store og små virksomheder og på tværs af brancher.

Hvordan foregår et virksomhedssalg?

Ofte vil salg af virksomhed indledes med en vurdering af virksomhedens værdi og en afklaring af, hvordan salget bedst struktureres. Dernæst følger forhandlinger, udarbejdelse af juridiske dokumenter, due diligence og endelig selve overdragelsen. Det er en proces, hvor både strategi, timing og detaljer har stor indflydelse.

Forberedelse
Første skridt er at fastlægge dine ønsker og mål med salget, fx om du ønsker at træde helt ud af virksomheden, når salget bliver en realitet, eller om du gerne vil fortsætte i en overgangsperiode, eller om du kun vil sælge en del af virksomheden og forsætte som medejer. Det er vigtigt at have en klar vision for, hvad du vil opnå, da det vil guide processen med dit virksomhedssalg.

Derudover bør der foretages en værdiansættelse af virksomheden, hvilket danner grundlag for prisforhandlingerne og giver et realistisk billede af virksomhedens aktuelle markedspotentiale. En præcis værdiansættelse sikrer, at du ikke sælger for billigt, og den er essentiel for at kunne gennemføre en fair og succesfuld handel.

Det er også i denne fase, du bør vurdere virksomhedens salgsparathed og evt. omstrukturere for at øge værdien og gøre virksomheden mere attraktiv for købere. Et godt forarbejde kan være afgørende for prisen og processen. For at få mest ud af salget bør du sælge din virksomhed, når den er økonomisk stærk og strukturelt velfungerende. Det er en fordel løbende at følge med i udviklingen i din branche, så du kan time salget, når markedet er gunstigt.

Hos Penta Advokater kan vi rådgive dig om at fastlægge mål og sikre den korrekte værdiansættelse. Vi hjælper også med at vurdere virksomhedens salgsmuligheder, salgsparathed og eventuelle omstruktureringer for at maksimere salgsprisen.

Find potentielle købere
Næste skridt er at finde den rette køber. Det kan være en medarbejder, et familiemedlem, en samarbejdspartner eller en ekstern aktør. Hver købertype rejser forskellige juridiske og skattemæssige spørgsmål, som vi hjælper dig med at afklare. Vi har stor erfaring med at hjælpe virksomhedsejere med at finde den rigtige køber og navigere i de juridiske kompleksiteter, der følger med de forskellige købertyper. Vi rådgiver om de skattemæssige konsekvenser og kan hjælpe med at strukturere salget på den mest fordelagtige måde, afhængigt af køberens profil.

En vigtig del af salgsprocessen er at sikre, at følsomme og fortrolige oplysninger ikke spredes uhensigtsmæssigt i processen. Vi hjælper med at udarbejde fortrolighedsaftaler (NDA’er), som beskytter både dig og din virksomhed i forhandlingsfasen. Disse aftaler sikrer, at alle personlige oplysninger og fortrolige data, såsom økonomiske nøgletal, kundelister og forretningshemmeligheder, forbliver beskyttede gennem hele processen, hvilket skaber tryghed både for sælger og køber.

Penta Advokater står klar til at rådgive om, hvordan du bedst finder og forhandler med potentielle købere, og vi assisterer med alle de juridiske aspekter, der kan opstå undervejs – fra fortrolighedsaftaler til kompleks skatterådgivning og strukturering af salget.

Salgsmodning
I denne fase forbereder vi alt det, en potentiel køber typisk vil kigge på, fx kunde- og leverandøraftaler, medarbejderforhold, selskabsstruktur og eventuelle rettigheder som patenter eller varemærker. Det handler om at sikre gennemsigtighed og stabilitet, så virksomheden fremstår attraktiv og driftssikker.

En grundig salgsmodning kan være afgørende for både virksomhedens værdi og selve salgsprocessen. Vi hjælper med at identificere og løse potentielle udfordringer på forhånd, så de ikke bliver til forhandlingsmæssige stopklodser senere i forløbet. Det kan fx være mangelfulde kontrakter, uklare ejerforhold eller uafklarede juridiske eller skattemæssige forhold.

Hos Penta Advokater har vi stor erfaring med at gennemføre juridiske due diligence-forberedelser, så virksomheden fremstår så attraktiv som muligt for en ny ejer – og du som sælger står stærkt i forhandlingen.

Forhandling og aftaleindgåelse
Når en køber er fundet, bistår vi med forhandling af vilkår og udarbejdelse af juridiske dokumenter – herunder hensigtserklæring (letter of intent), fortrolighedsaftale (NDA), overdragelsesaftale (SPA/APA) og eventuelle garantier og erklæringer.

Hos Penta Advokater sikrer vi, at dine interesser er beskyttet, og at aftalegrundlaget bliver klart og gennemtænkt. Vi hjælper dig med at gennemskue konsekvenserne af forskellige vilkår, så du kan træffe oplyste beslutninger og stå stærkt i forhandlingen. Vores mål er at sikre, at handlen gennemføres korrekt, effektivt og på dine præmisser.

Rådgivning efter salget
Et virksomhedssalg slutter ikke nødvendigvis med underskriften og et ejerskifte. Der kan være behov for rådgivning i forbindelse med fx overdragelse af medarbejdere, ejendomme og kundeporteføljer – eller hvis du fortsætter i en rolle i virksomheden i en overgangsperiode. Vi hjælper med den praktiske implementering og sikrer, at både sælger og køber kommer godt videre.

Overvejer du at sælge din virksomhed?

Uanset om du står over for en snarlig virksomhedshandel, generationsskifte eller blot overvejer dine muligheder, er du velkommen til at kontakte os til en uforpligtende samtale om dit virksomhedssalg. Vi rådgiver både små og mellemstore virksomheder og har indgående erfaring med salgsmodning og gennemførelse af virksomhedsoverdragelser.

Hos Penta Advokater får du en dedikeret og kompetent samarbejdspartner, der har fokus på dine interesser og din virksomheds fremtid.

Vi har været rigtig glade for den service, som vi har fået hos Penta Advokater. Vi har oplevet en væsentlig højere service end vi havde forventet, hvor Michael Duelund har været nem at komme i kontakt med under hele processen. Der har været en god og åben dialog gennem hele transaktionen.
Michael Vestergaard Huus

Indehaver, BageBixen.dk

Bestil et gratis og uforpligtende opkald

Udfyld formularen og vi kontakter dig hurtigst muligt – forhåbentlig allerede i dag.

Seneste nyheder og viden om M&A